Skulle nogen have den forestilling, at danske mænd for alvor er begyndt at gøre brug af barselsorloven, er dagens avis en kedelig påmindelse om, at der er langt, før det for alvor begynder at batte noget. Ifølge en undersøgelse fra fagforeningen 3F står tiden stille blandt murere, betonarbejdere og arbejdsmænd, når det gælder børn, barsel og bleer. Ud over de to uger, som de kan holde på fuld løn, går rigtige arbejdsmænd ikke på barsel. Kombinationen af et forstenet syn på manderollen og mange mødres stædige modstand mod at afgive en del af barslen betyder, at de ufaglærte mænd i gennemsnit nøjes med 15 dages barsel. Altså endnu mindre end det pinligt lave gennemsnit på 19 dage, som gælder resten af de nybagte fædre. Og latterligt lidt ved siden af de 272 dage, som kvinder bruger. Undersøgelsen bekræfter, at danske familier har brug for en hånd, hvis de skal rystes ud af de forstenede kønsroller. Det er ikke nok, at mændene har mulighed for at få en del af barselsorloven, som tilfældet er i dag. Der er et påtrængende behov for, at en større del af barslen øremærkes til mændene. Akkurat som tilfældet er i Sverige, Norge og Island. De islandske fædre har for eksempel tre måneders øremærket orlov. Mange vil sige, at øremærket barsel til mænd er et statsligt tvangsindgreb i familiens ret til selv at bestemme fordelingen af barslen. Men pointen er, at det er staten, der finansierer barslen, og at det derfor også er ret og rimeligt, at den bestemmer, hvordan pengene skal bruges. Ikke mindst hvis det er til gavn for familierne at øremærke en del af barselsorloven til mænd. Og det er det. For det første af hensyn til barnets tarv. Det er synligt for enhver, at det er et ubetinget gode for barnet at blive knyttet til sin fader. For det andet af hensyn til faderen. Selv at tage hånd om sit nyfødte barn og lære det at kende er afgørende for forholdet til barnet. Og som det tredje er der hensynet til moderen. Den lange barselsorlov har udviklet sig til en hæmsko for kvinder. Ikke alene bremser den deres karrieremuligheder, den går også hårdt ud over kvindernes pensionsopsparing og er dermed med til at forstærke den økonomiske ulighed mellem kønnene. Det kan der rettes op på, men det sker ikke af sig selv.