DET VAR en underlig defensiv affære, da den danske uddannelsesverden i forgårs diskuterede, om en universitetsuddannelse i Danmark også i fremtiden skal være gratis. Næsten alle kunne se, at i en verden, hvor et ophold på et udenlandsk universitet er blevet en stadig mere almindelig del af et uddannelsesforløb, så står gratisprincippet for fald. Men næsten alle - og i første række politikerne - bedyrede samtidig, at de er modstander af at indføre brugerbetaling. Argumentet er, at det vil gøre rekrutteringen socialt skæv og altså svække universiteternes evne til at bryde den sociale arv. Der er bare den hage ved det, at det gør universiteterne heller ikke i dag. Det er stadig sådan, at 80 til 90 procent af dem, der går på universitetet, er børn af forældre, der også har en videregående uddannelse. Sagt på en anden måde: Gratisprincippet på universiteterne er i dag et eksempel på omvendt omfordelingspolitik, hvor alle betaler skat for at sikre, at over- og middelklassen kan få sig en universitetsgrad, der vil sikre dem en i gennemsnit højere livsindkomst end resten af befolkningen. DANSKE uddannelsespolitikere burde tage offensivt fat om udfordringen. Med udgangspunkt i de værdier, der bærer den danske model, i stedet for i besværgelser om, at de sandelig kun forandrer den modvilligt. Konkret kunne universiteterne pålægges at føre en langt mere aktiv rekrutteringspolitik end i dag - både nationalt og internationalt. Som modydelse for at give dem ret til at opkræve en moderat brugerbetaling kunne de pålægges at arbejde aktivt for, at unge uden akademisk baggrund kom til at udgøre en større andel af deres studerende. Samtidig skulle det være en del af uddannelsespolitikken at tildele stipendier til et stort antal studerende - baseret på en vurdering af deres kvalifikationer, der ikke alene baserede sig på en adgangsgivende eksamen. Endelig var det nærliggende at kigge nærmere på den britiske model, hvor brugerbetalingen lånes til de studerende, der derefter betaler den tilbage, når og hvis de reelt har mulighed for det senere i livet. Brugerbetaling med den rigtige sociale profil kunne vise sig at være mere lighedsfremmende end et gratisprincip med den forkerte. Hvis man turde tænke tanken.