HELDIGVIS ønsker indvandrerforældre i lige så høj grad som gammeldanske forældre, at deres børn skal gå i de bedst mulige skoler. En ny undersøgelse - som Københavns Kommune har fået lavet - viser, at næsten halvdelen af indvandrerforældre har forsøgt at flytte deres børn væk fra ghettoskoler. Forgæves. Muligheden for at få deres børn ind på mere almindelige skoler med en gennemsnitlig etnisk sammensætning har ganske enkelt ikke været til stede. Desværre. Den dårlige nyhed er altså, at børn fra ghettoområder er låst fast. Den gode nyhed er imidlertid, at politikerne ikke længere behøver at bruge tid på at opfinde nye tvangsforanstaltninger over for de børn, der uheldigvis bor i etniske ghettoområder. Løsningen ligger nemlig lige for: Skoler i de mest ressourcestærke områder bør fremover tage et større socialt ansvar - ved konkret at åbne klasselokalerne for pendlerbørn fra ghettoområder, så opblandingen sker automatisk. I de tæt bebyggede områder kan integrationsproblemet delvist løses ved at nytegne skoledistrikterne, så børn fra Nørrebro f.eks. kan gå i skole på Østerbro - herunder også på tværs af kommunegrænser, så børn fra Nordvestkvarteret i København kan gå i skole i Gentofte, og børn fra Vesterbro kan gå i skole på Frederiksberg. Det afgørende er, at det bliver forældrenes egen sociale opdrift, der kommer til at styre fordelingen af skolebørn; ikke politikernes fordomme. PUDSIGT nok har undersøgelser i USA vist, at børn fra socialt og etnisk marginaliserede byområder i virkeligheden ikke klarer sig meget bedre, alene fordi de kommer til en 'bedre' skole. Den afgørende faktor er, at de børn, hvis forældre gennemtvinger skoleskift, opdrages mere stræbsomt - og derfor generelt klarer sig bedre i tilværelsen. Forudsætningen er imidlertid, at det i praksis er muligt at skubbe sine børn i gang til en bedre tilværelse. Og dét er det sørgeligt nok ikke i dagens Danmark. I modsætning til mange andre lande gives indvandrerfamilier reelt ikke mulighed for at avancere socialt. I første omgang, fordi børnene ikke får mulighed for at slippe ud af ghettoen, og i anden omgang, fordi deres faglige kundskaber bliver så dårlige, at de ikke kan gennemføre en videre uddannelse. Selv om en øget social og etnisk opblanding i folkeskolen på kort sigt kan medføre, at de mest asociale af de ressourcestærke forældre flytter deres børn over i privatskoler, er der på længere sigt ingen vej uden om at lægge pres på de gode skoler i de mest velfungerende områder. I stedet for at tvinge enkelte indvandrerbørn væk fra fattige ghettoskoler bør presset lægges på rige ghettoskoler, herunder også privatskolerne.