VI GJORDE i forgårs gældende, at det ville være selvmorderisk, hvis Socialdemokraterne tilsluttede sig regeringens skattestop. I det lys ville vi være nogle utaknemmelige skarn, hvis vi ikke i dag glædede os over, at partiets ledelse efter et par dages vaklen har slået fast, at deres kommende skatteudspil ikke bliver identisk med regeringens linje. Som det fremgår af dagens avis, kunne en sådan kopipolitik næppe heller samle partiet. At S ikke vil overtage Anders Foghs linje »rub og stub«, som Helle Thorning-Schmidt udtrykte det, er dog ikke noget direkte offensivt signal. Det virker, som om partiet arbejder hen imod et skattestop med nuancer og gesvejsninger. Problemet er, at skattedebatten med V og K dermed i sagens natur vil komme til at bestå i, præcis hvor mange procent ringere - eller blot mere uklart - Socialdemokraternes skattestop er end regeringens. Ikke nogen vindersag, må man sige. Men det er vist heller ikke meningen. Det store oppositionspartis ambitioner på dette som på andre områder begrænser sig til hellere at ville tale om noget andet. HVAD KUNNE et offensivt alternativ til regeringen være? Pointen er naturligvis ikke, at man skal love skatteforhøjelser. Ikke fordi der er grund til at tabuisere det middel, der har skabt det velfærdssamfund, alle partier hylder. Men fordi der ikke er brug for generelle skattestigninger: Danmark - og regeringen - er p.t. så svineheldig, at der er masser af penge til rådighed alligevel. Det sørger råstofferne i Nordsøen, skatten af de bugnende pensionsformuer og den pæne økonomiske vækst for. Meningen med at have en anden skattepolitik end regeringens må være at markere en anden fordelingspolitik. Det er blevet sværere, siden dengang det store flertal ikke tilhørte middelklassen og ikke boede i hus. Men det betyder ikke, at alle boligejerne er ved muffen, eller ville blive ramt af en beskatning af den enorme værditilvækst, der har fundet sted her - størst for de højestlønnede og mest formuende. Og det betyder heller ikke, at adfærdsregulerende afgifter, miljøskatter og lignende ikke kan opnå støtte blandt vælgerne. Selvfølgelig kan Socialdemokraterne komme i offensiven. De skal bare lige have formuleret en politik.