BÅDFLYGTNINGE fra Nordafrika, der forsøger at komme til Spanien eller Italien og derfra videre op i Europa, rammer undertiden ved siden af og forvilder sig ind til MALTA. Alene i år er næsten 2.000 mennesker kommet til den lille klippeø. I procent af flygtningene fra Afrika er det vel ikke noget stort tal, men i EU's mindste land med bare 400.000 indbyggere har det fremkaldt en regulær krisestemning. Malta er i forvejen et af verdens tættest befolkede lande - endnu tættere end Bangladesh. Der er rent fysisk ikke plads til flere mennesker, mener malteserne, og der er opstået en indvandrerfjendsk bølge, herunder en åbenlyst fascistisk bevægelse. Indvandrerne vil hellere end gerne væk igen, helst videre op i Europa, fastslog en undersøgelseskommission forleden. Den skulle undersøge baggrunden for voldsomme uroligheder, der brød ud i en modtagelseslejr, hvor indvandrerne bor under kummerlige forhold. Men indvandrerne sidder fast. De kan ikke komme over til kontinentet, og Malta har ingen tilbagetagelsesaftaler med de afrikanske lande, de kommer fra. MALTA KAN IKKE gøre ret meget på egen hånd. Desperationen afspejler sig måske bedst i det nystiftede parti Den Republikanske Nationalalliance, der slår sig op på et forslag om, at Malta nedlægger sin kystbevogtning. Partiet håber, at færre vil blive reddet i land af patruljebådene - og bekymrer sig ikke om, at tusinder vil lide druknedøden i stedet. Landets indenrigsminister erkender, at han ikke på egen hånd kan overtale de afrikanske lande til at tage deres statsborgere tilbage. EU har derimod de nødvendige midler og muskler til at indgå et samarbejde med de afrikanske lande. Det skal ud over tilbagetagelsesaftaler og grænsekontrol gøre noget ved de problemer, der får så mange til at flygte: fattigdom og undertrykkelse. Det er fremtidsmusik. I Malta er problemet akut. Regeringen bønfalder de andre EU-lande om at hjælpe. Og Holland blev det første land, der lovede at give plads til nogle af de anerkendte flygtninge. Danmark går stærkt ind for byrdefordeling - men det skal vel ikke forstås sådan, at vi vil hjælpe andre?