DE HAR alle mistet kære eller kendt til andre, der blev torteret eller myrdet af Saddam Husseins regime. De har i ufattelig grad også lidt under FN-sanktioner, som skulle hæmme diktatorens aggressionstendenser, men primært ramte hans ofre. De har betalt for en krig, der godt nok befriede dem for diktaturet, men også splittede deres stat ad, førte Irak ud i et blodigt kaos, opløste deres administrative system og fratog dem en sikkerhed i hverdagen. I denne uge stod de alligevel i kø for at afgive deres demokratiske stemme. Tænk lige over det: Irakerne har siden Saddam Husseins exit været ramt af terror, fortsatte krigshandlinger, massiv arbejdsløshed og voldsomme modsætninger mellem religiøse og etniske samfund. Prædikanter, militsledere og terrorister har konkurreret om deres opmærksomhed, truet dem og udpint deres hverdag. Og både naboer, internationale terrorister, religiøse galninge og lokale militser har gjort deres bedste for at fremmane en borgerkrig. Men irakerne ivrede efter at bruge deres stemme. DE KAN ulykkeligvis ikke håbe, at den sidste terrorbombe er bragt til sprængning. Og de kan heller ikke håbe, at de straks efter valget vil få en regering med autoritet, evne og vilje til for alvor at indlede landets genopbygning. Men med deres stemme har irakerne endnu en gang tilbagevist omverdenens dommedagsprofetier og spådomme om national nedsmeltning og en angiveligt manglende interesse for demokratisering. Seje mennesker, irakerne. Det er nemt at pege på alle problemerne, alle udfordringerne, al volden, som irakerne endnu skal stå igennem. Men det er værd også at hæfte sig ved, at ugens valg med lidt held har bragt det udsatte sunniarabiske mindretal ind i den politiske proces, efter at det i frustration over mistede privilegier fra Saddam Husseins tid hidtil har vendt den politiske og økonomiske proces ryggen. Vejen til et fredeligt og forhåbentlig demokratisk Irak kræver, at den vilje, som irakerne nu har vist til at give valget en chance, også udmøntes i en fælles vilje til at indlede den nødvendige genopbygning. Deres valgdeltagelse standsede ikke volden. Men den gav håb om, at Irak vil rejse sig.