BLODSUDGYDELSER i verden og angst for terrorisme får mange til at glemme, at Europa de sidste 15 år er blevet et meget bedre sted at være. Kommunismens fald i 1989 gav millioner af øst- og centraleuropæere en stemme og mulighed for et anstændigt liv. Polakkerne skar med fagforbundet Solidaritet, der har fejret 25-års jubilæum i år, de første huller i Jerntæppet. De viste skeptikere i øst og vest, der troede, at kommunismen var udødelig, at den kunne dræbes - endog med fredelige midler. Overgangen til demokrati er svær i POLEN og andre postkommunistiske samfund. Flere af dem har lang vej igen, og i bl.a. Rusland ses tilbageslag. Bedst er det gået for dem, som er kommet ind i EU. Vesteuropæerne trak optagelsesprocessen alt for længe ud, og den blev for meget til økonomisk prangen og for lidt til kulturrevolution. Men det er en gigantisk succeshistorie for EU og for folkebevægelserne, ikke mindst den polske. MEN FRYGTELIGT besværlige er de polakker. Den stemmeret, som de tilkæmpede sig med vores hjælp, bruges kun af højst halvdelen af vælgerne. Og flertallet af dem, som senest mødte frem, stemte for konservativ katolsk moral og værdier, som vi troede for længst var overvundet i EU-landene. Den nye præsident, Lech Kaczynski, som indsættes lillejuleaften, går ind for dødsstraf, jagter homoseksuelle og lover en »moralsk revolution« tilbage til »de sande polske værdier«. Nogle spørger, hvorfor vi så skal have polakkerne med i EU. Det skal vi, ikke mindst fordi demokratiske værdier som tolerance over for seksuelle og andre mindretal endnu ikke er indoptaget i de primitive dele af det polske samfund. Kaczynski bliver besværlig, men han ved godt, at han internationalt skal opføre sig bedre, end hans humør er til. Det skyldes netop EU-medlemskabet, som flertallet af befolkningen er langt mere tilfredse med end Kaczynski og hans nationalpopulistiske parti. Polen oplever tilbageslag for demokratiske værdier. Men det er holdt i ørerne af EU. Det er også en succeshistorie, som dog stadig venter på sin afslutning. Og ventetiden må udnyttes aktivt til fordel for det nu alt for tavse demokratiske Polen, der har brug for en ny befrielsesbevægelse.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
