Estland skændes igen med Rusland om en russisk krænkelse af dets luftrum, som mindst fire gange tidligere i år. Luftrummet over de baltiske lande overvåges af NATO, men russiske militærfolk har drillet alliancen med, at den sjældent opdager russiske militærfly i området. ESTLAND synes også efterladt med den seneste episode som en bilateral sag. Det samme gælder konflikten om en grænseaftale. Det er jo en EU-grænse, men Moskva driller åbent esterne for deres tro på, at EU vil handle for dem. EU opfordrer nok parterne til at finde en løsning, men igen en bilateral sag. Det er ikke længere en strid om land. En længe ventet grænseaftale blev underskrevet i maj, men Moskva foretog et tilbagetog, da Estland i sin præambel til aftalen nævnte Sovjetunionens besættelse i 1940. Moskva fandt det uacceptabelt, at esterne kaldte »de sovjetiske befriere for besættere«. EU TOLKER ikke historien som Moskva. Men det er gentagne gange sket, at fællesskabet viger tilbage for at presse Rusland til at se den historiske sandhed i øjnene, når det gælder de tidligere undersåtter i nord. Fred med Rusland, ikke mindst for energileverancers skyld, har tilsyneladende højere prioritet. Det må Estland ikke forstyrre med sin bitre historie med den store nabo! Økonomisk vækst på 8 procent i år gør Estland til en af EU's små dynamoer. Estiske politikere har kaldt det kynisk, hvis EU vil løse budgetproblemer på de nye medlemmers bekostning. Men tilfredsheden med medlemskabet er fortsat stor i landet. Af gode grunde er det imidlertid en stor skuffelse for Estland, at NATO i ringe grad ser krænkelser af dets luftrum som sit problem og EU i ringe grad grænsekonflikten som sit. Det styrker Ruslands arrogance over for in casu Estland. Og svækker chancen for et sundt forhold til Rusland, der må baseres på historien.