SKAL VI FØLGE den svenske model, spurgte en af det franske dagblad Le Mondes kommentatorer i sidste uge. Spørgsmålet alene afslører, at den såkaldte 'nordiske' model stadig interesserer politikere og forskere over hele Europa, og for få uger siden var den franske europaminister i Danmark for at studere dansk arbejdsmarkedspolitik. Interessen for de nordiske erfaringer er ikke ny. Men den har fået et opsving, samtidig med at vi ikke mindst i Danmark diskuterer - som nu i dag med Velfærdskommissionens rapport - hvordan den nordiske velfærdsmodel kan overleve. Den franske minister var den seneste i en lang række, der er rejst nordpå for at studere 'flex-security', altså kombinationen af social sikkerhed og et fleksibelt arbejdsmarked. For det går faktisk ualmindelig godt i de nordiske lande, vurderer man længere sydpå, i EU-kommissionen og i de tænketanke og internationale banker, der løbende vurderer landenes økonomiske præstationer. Danmark kender vi. Men det går faktisk også strålende i Sverige, mener Le Monde og henviser til en god og solid økonomisk vækst, lav ledighed og orden i økonomien.MEN SKAL vi og vennerne på den anden side af Sundet nu have officiel status som 'model'? Nu er det tit gået galt, når et land eller samfundssystem er blevet ophøjet til model. Dertil kommer det forhold, at der er forskelle landene imellem, og selv den danske og den svenske velfærdsstat er skruet forskelligt sammen. Derfor kan man ikke uden videre overføre erfaringer fra det ene land til det andet. Men er der da ikke noget, man kan lære af hinanden? Jo. Det svenske 'folkhem' og den danske velfærdsstat udgør en ramme, som giver godt råderum for privat foretagsomhed. Og velfærdsstaten i denne model har intet at gøre med det statsdirigerede inferno, gammeldags superliberalister i Venstres Ungdom ofte taler om. Systemet forener muligheden for økonomisk dynamik kombineret med en grad af social tryghed, som 'den amerikanske model' savner. Men nye justeringer trænger sig på. Det kommer de kommende måneders velfærdsdebat i Danmark og næste års valgkamp i Sverige til at handle om. Ifølge sydeuropæiske aviser lyder disse debatter så lovende, at folk udefra også vil lytte med. Så det er ikke kun juletræer, vi sender sydpå i disse dage.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
