Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er efterhånden ved at være oppe i sit gamle tempo igen. Ingen dag uden nye kontroversielle udspil på uddannelsesområdet: Generelt forbud mod gruppeeksaminer og farvel til 10. klasse er blot de seneste eksempler. Men modsat tidligere er dynamikken i dag importeret fra udlandet. Overalt i Europa forsøger politikere at overbyde hinanden med forslag til, hvordan netop deres skolesystem kan blive bedre end nabolandenes. Ét sted er tonen dog lidt anderledes: I Europas nordøstligste hjørne har finnerne formået at smelte deres gamle Nokia-gummistøvler om til funky mobiltelefonhylstre - og har på forunderlig vis pisket sig selv frem til at blive et af verdens mest højteknologiske samfund: »FINLAND er helt i front - men samtidig mere socialt retfærdigt end Silicon Valley i Californien og mere demokratisk end Singapore«, som gurusociologen Manuel Castells har skrevet. For blot én generation siden var Finland et tilbagestående landbrugssamfund, der måtte balancere sin udenrigspolitik på en knivsæg i forhold til Sovjetunionen. I dag har åbningen til verden - via EU-medlemskabet i 1995 - givet Finland mulighed for at udnytte sin klimatiske og kulturelle coolness. Løftestangen har været en målrettet satsning på uddannelse. Den ophedede debat, vi her i landet har om folkeskolernes forfald, blev reelt sat i gang, da den internationale PISA-læseundersøgelse viste, at danske skoleelever halter langt efter deres finske jævnaldrende. Mens danske børn læser og regner middelmådigt, scorer finske børn højt i både læsning og matematik. Det store spørgsmål har derfor været: Hvad er det, finnerne gør bedre? Flere ting er afgørende. I forhold til danske folkeskoler er finske folkeskoler præget af: flere undervisningstimer, længere skoledage med integreret undervisning og fritidsordning, specialiserede lærere med kun ét linjefag og fælles lærebogssystemer. Langsigtet kundskabsindlæring prioriteres kort sagt højere end børnenes kortsigtede trivsel. Modsat andre EU-lande med lignende, mere gammeldags skolesystemer har Finland dog også prioriteret inddragelsen af svage elever meget højt. Når finske elever gennemsnitligt scorer højt, skyldes det, at bundniveauet er markant højere end blandt andet her i Danmark. Foreløbig har satsningen på uddannelse dog ikke ført til et fald i den høje finske arbejdsløshed. Finnerne har derfor ikke nødvendigvis fundet cirklens kvadratur. Men kombinationen af kontant kundskabsindlæring og social bevidsthed har sat en ny høj standard, som de andre EU-lande heldigvis stræber efter i dag.