ALKOHOL, HASH, kokain, amfetamin, nervepiller, svampe ... Der er mange midler til beruselse, og summen af det hele kan være dødelig. Danmark har - i modsætning til andre europæiske lande - et stigende antal narkotikarelaterede dødsfald, ikke mindst blandt unge. De blander stofferne, og det dør mange af. Det er foruroligende. Men nok så foruroligende er den udbredte og alt for accepterede misbrugskultur i Danmark. Igen: ikke mindst blandt unge. At drikke sig fra sans og samling i ny og næ eller på anden måde blive høj, beruset, euforiseret, skæv og rundt på gulvet er der ikke i sig selv noget galt i. Det har siden antikken været en del af vores kultur, en af de måder, vi slipper damp ud på og sætter hverdagen i relief. Men når beruselsen går fra at være undtagelsen til at være reglen; når beruselsen ikke bryder hverdagen, men er hverdagen, så kan den som bekendt ødelægge livet, uanset om man overlever eller ej. Og det er i alt for høj grad blevet accepteret som en del af moderne dansk hverdag, at man på det mest kedsommelige skal fulde sig flere gange om ugen og slæbe omkring på branderter og tømmermænd med samlebåndsagtig gentagelsestvang. Sådan en misbrugskultur har sine grader og sine glidebaner, og for enden af glidebanen lå sidste år 275 dødsfald, som havde med mere, meget mere, end alkohol at gøre. Men kulturen er farlig i sig selv. NÅR ALMINDELIGE danske folkeskoleelever skal gå til fest hver evige weekend og ikke kan gøre det, uden at der skal drikkes råt og invaliderende; når gymnasieelever er underlagt gruppepres for at deltage i drikkelag fra og med 'torsdagscafeen' til og med mandagens hangover; og når voksne mennesker systematisk og ugentligt bekræfter hinanden og deres børn i, at det gælder om at fejre ingenting ved at standse yderligere tanke- og talevirksomhed med alkohol - ja, så er der noget, som bør laves om. Københavns Kommune overvejer for tiden at indskrænke antallet af alkoholbevillinger. Over en tiårig periode er der i hovedstaden kommet 15 procent flere udskænkningssteder, hvilket ikke kun har øget tilgængeligheden, det har også sænket priserne og skærpet aggressiviteten i markedsføringen. Næppe en lykkelig udvikling, hvis det gælder om at begrænse alkoholmisbruget blandt byens unge. Under alle omstændigheder burde det være et ganske uideologisk spørgsmål, om sådan en nedskæring eller andre tilsvarende og praktiske indgreb - alkoholfri gymnasier f.eks. - skal foretages. Hvis forskerne viser, at det virker, så lad os komme i gang. Og ellers (kun) feste, når der er fest.