LOKALAFDELINGEN af præsident Putins parti, Forenet Rusland, vandt stort ved Tjetjeniens parlamentsvalg. Og tjetjenerne viste med stor valgdeltagelse, at de trods fortsat krig i deres republik, er mere ivrige efter at stemme end russiske borgere i al almindelighed. Selv om tjetjenerne først stemmer i dag, kan dette resultatet forudses. Måske bliver stemmedeltagelsen ikke så høj som ved Ruslands præsidentvalg sidste år, hvor over 92 procent af Tjetjeniens vælgere skal have stemt for Putins genvalg. Han er altså mere populær i det udbombede Tjetjenien end i sin hjemby Skt. Petersborg. Lokalvalget skal næppe overgå det. Efter alle moskvastyrede tjetjenske valg er lokale valgtilforordnede modigt stået frem og har fortalt om, at valgurner var fyldt op, før valglokalerne åbnede. Intet tyder på, at der siden er gjort op med den slags vaner. Det ved tjetjenske vælgere, og en nylig uafhængig meningsmåling viste, at kun to procent af dem forventer, at de kommer til at afgøre valgresultatet i dag. HVOR MEGET SVINDEL, der end bliver tale om denne gang, viser det, at parlamentet ikke får folkelig legitimitet. Det forhold samt betingelserne for opstilling viser, at parlamentet ikke vil få magt til at bringe fred og stabilitet til Tjetjenien. Ingen kandidater, der støtter kravet om selvstændighed eller mere selvstyre, end Moskva er parat til at give, har fået lov til at stille op. Det kan således ikke blive et parlament, som afspejler de politiske brydninger blandt vælgerne. Kun stemmer for Moskva tæller. Mange forarmede og krigstrætte tjetjenere er givet parate til at stemme for det, som Moskva kræver af dem, hvis de ser blot et lille håb om mere fred i deres dagligdag. Men en første forudsætning for fred og forsoning må være, at vælgerne har grund til at føle, at deres stemmer tæller. Før Moskva begynder at behandle tjetjenerne som jævnbyrdige borgere, er der ringe håb forude. Et væld af internationale observatører er i Tjetjenien i dag, men ingen fra den demokratiske verden, der ikke har protesteret imod valget, men stort set kun vendt ryggen til. Det forlænger blot Europas længst varende menneskerettighedskatastrofe efter Anden Verdenskrig.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
