0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hæv pokalen

Grunde til at skåle for Harry Potter.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

HARRY POTTER vokser på alle måder. I dagens filmpremiere 'Harry Potter og Flammernes pokal' er han nået til pubertetens skelsår, og fortællingen når en hidtil uset dybde og dysterhed, da han kommer til at stå ansigt til ansigt med den ondskab, der slog hans forældre ihjel og ridsede et lyn i hans pande som baby.

Som med alle fænomener, der vokser sig så store, har der også været forsøg på at ridse dette i lakken. En bekymret børnebogsforsker mente, at J.K. Rowlings serie kun var for drenge, fordi den foregår i et magisk univers.

Ud over at udsagnet er noget vrøvl, eftersom stort set alle pigeserier for tiden foregår i magiske hekseuniverser, er Potter-serien faktisk ikke mere drengebøger end 'Pippi Langstrømpe'.

For selv om action, troldmænd og magiske dyr er en stor del af attraktionen, så er der også rigeligt af den anden side, som angiveligt skulle være pigelitteraturens domæne: venskaber, kærester, familie og de store følelser. Det værdsætter begge køn, børn som voksne.

OG DEN britiske forfatter A.S. Byatt har hævdet, at Potter-bøgerne er skabt til mennesker, hvis liv er begrænset til tv's tegnefilms- og komedieserier, reality-programmer og sladder.

Stor sprogkunst byder de muligvis ikke på, men det er heller ikke det eneste, vi læser for. Rowlings funktionelle sprog er gennemsigtigt, det næsten læser sig selv og er som en rude til et fantastisk parallelunivers, hvis store styrke er at minde så foruroligende meget om vores eget.

Hendes troldmandsunivers er enestående detaljeret og rummer samtidig et så myldrende overskud, at der er rigelig plads til humor, satire og pastiche.

DET ER DOG ikke aldeles originalt. Philip Pullmans trilogi om pigen Lyra, der vokser op på et universitet i Oxford, har slående ligheder, men her er fantasien slet ikke nær så forløst, og C.S. Lewis' Narnia-serie med en magisk parallelverden bag klædeskabet er også en indlysende forgænger, men betydelig mere moraliserende og pædagogisk ensporet.

Og de gode værdier om at møde og bekæmpe sine egne indre dæmoner, om venskab og troskab, har nok sine rødder i kristendommen, men er i serien helt frigjort herfra. Det er opbyggelige fortællinger på moderne formel, som med rette gør tusinder af børn og unge til begejstrede læsere.

Så der er al god grund til at glæde sig over den enorme medvind, fænomenet har både i bogform og på film. Begge dele er af ganske høj kvalitet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere