FØR DE NYE regionsråd overhovedet bliver valgt i morgen, er der meget, der taler for, at de bør omdannes hurtigst muligt. De vil ganske enkelt ikke komme til at fungere tilfredsstillende, rent demokratisk. På papiret får de nye regionsråd ansvaret for landets sygehuse, men da de ikke samtidig får indflydelse på budgetternes størrelse, vil vælgerne i de næste år blive publikum i et forudsigeligt, bizart skuespil: De formelt ansvarlige regionspolitikere vil med nær hundrede procents sandsynlighed skyde ansvaret fra sig - og sige, at de er bundet på hænder og fødder rent økonomisk - og enten pege opad mod folketingspolitikerne eller nedad mod sygehusdirektørerne. Herfra vil det samstemmende svar imidlertid lyde, at det er regionsrådene, der har ansvaret for sygehusene. Resultatet bliver, at ingen tager ansvar - og vælgerne får svært ved at gennemskue, hvem de skal rette kritik mod. Første problem opstår allerede i morgen, når vælgerne tropper op ved stemmeurnerne. I landets hovedstad vil mange få en meget stor overraskelse, når de får udleveret to stemmesedler - én til Borgerrepræsentationen i København og én til regionsrådet i Hillerød. Og blandt de ganske få, der rent faktisk kender til den nye knopskydning, vil det desværre være forsvindende få, der har dannet sig en oplyst holdning til, hvem de vil stemme på. Og her vil københavnerne dele skæbnefællesskab med vælgere i resten af landet. Overalt i Danmark er regionsrådsvalgene blevet overdøvet af kommunalpolitiske magtkampe, personfnidder og landsbyfejder inden for de 98 nye storkommuner. ALT FOR MANGE vælgere vil ende med at sætte et mere eller mindre tilfældigt kryds til regionsrådet. Og hvad værre er: Tilfældigheden vil desværre være rationelt begrundet. Ret beset vil regionsrådsmedlemmerne blot få karakter af bestyrelsesmedlemmer - uden stemmeret - i et statsligt datterselskab; uden manøvrerum til at kunne forfølge regionale ønsker og ambitioner. Uden muligheden for selv at bestemme skatteniveauet er politikere impotente. Politiske beslutninger og økonomiske prioriteter bør følges ad, så vælgerne har nogle at stille direkte til ansvar. Hele ideen med et decentralt demokrati må således være, at de lokale politikere har reel autonomi. Ellers er centralisme altså langt at foretrække. Så er det bedre, at landspolitikerne tager det politiske ansvar. Men nu må regionsrådene og deres medlemmer naturligvis få lov til at vise, om konstruktionen kan fungere mod alle odds. Hvis regionsrådene viser sig blot at være en organiseret form for ansvarsforflygtigelse, bør de dog nedlægges. Så bør morgendagens regionsrådsvalg blive det første og sidste.