0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rådvilde vælgere

Tvivlerne blev landets største 'parti'

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Terningerne er kastet, proklamerede Julius Cæsar, da han krydsede floden Rubicon på vej mod Rom. Men dét kunne også have været sagt, da stemmeoptællingen begyndte i aftes på landets skoler og forsamlingshuse.

Udtrykket har hidtil haft en klang af magtfuld beslutsomhed over sig. Men i dagens lokalpolitiske verden betyder 'terningerne er kastet' noget ganske andet: Mere end en million vælgere - op mod hver tredje vælger - var dybt i tvivl, da han eller hun i går trådte ind i stemmeboksene. Hundredtusindvis af vælgere satte deres kryds mere eller mindre tilfældigt.

De fleste steder blev udfaldet dog som ventet: Ritt Bjerregaard kan efter al sandsynlighed sætte sig i overborgmesterstolen i København, og de fleste V-borgmestre kan også blive siddende rundt omkring i landet. Tv-stationernes exit polls viste dog, at Louise Gade (V) vil miste borgmesterposten i Århus til Nicolai Wammen (S).

I aftes så det ud til, at Socialdemokraterne ville vinde i landets fire største byer, som partiformand Helle Thorning-Schmidt har lovet. Dermed kan Socialdemokraterne få en tiltrængt sejr.

Alligevel var der ikke tegn på større landsdækkende vælgerskred, og dét kan kun forklares med, at tvivlerne instinktivt stemmer, som de altid har gjort - eller at pludselige partiskift blot går nogenlunde ligeligt op.

Skønt valget i går var et af de vigtigste kommunalvalg i mands minde, faldt valgdeltagelsen markant i går i forhold til i 2001 - tilbage til de cirka 70 procent, hvor den har ligget nogenlunde konstant i efterkrigstiden.

Sidste gang var valgdeltagelsen unaturligt høj, da kommunalvalget blev afholdt samme dag som folketingsvalget. At valgdeltagelsen falder markant tilbage, er derfor ikke umiddelbart noget krisetegn.

Hvad der derimod er bekymrende, er det støt stigende antal af tvivlere, der er i vildrede om, hvad de skal stemme. Den - i international sammenligning - høje danske valgdeltagelse er således ikke udtryk for, at vi i Danmark er mere engagerede i lokalpolitik end vores naboer.

Som flere valgforskere har påpeget, skyldes den høje valgdeltagelse snarere en udbredt social norm om, at det er en borgerpligt at stemme. Selv om folk er desorienterede, vælger de altså at stemme - hvilket ikke i sig selv er en demokratisk triumf. Ikke desto mindre er høje stemmetal et godt barometer for demokratiets sundhedstilstand.

Forudsætningen for, at byrødderne kan træffe kontroversielle beslutninger ude i kommunerne, er trods alt, at de har rygdækning fra vælgerne i form af en høj valgdeltagelse.

Det afgørende er dog, at vælgerne ved, hvad de stemmer om - og formår at danne sig en kvalificeret holdning i ugerne og dagene op til selve valget. Men desværre lykkedes det kun for et fåtal.

Kun en fjerdedel af vælgerne vidste eksempelvis, at de nye regionsråd ikke vil få mulighed for at udskrive skatter og dermed reelt kun får karakter af en form for brugerbestyrelser. Og en tredjedel af vælgerne kendte end ikke navnet på deres nye storkommune. Uvidenheden om den nye strukturreform har således været udtalt.

På den baggrund kan det undre, at landspolitikerne ikke har prioriteret oplysningsarbejdet højere. Mens politikerne i Folketinget beredvilligt bevilgede 50 millioner kroner til en oplysningskampagne om den nu aflyste EU-forfatningsafstemning, har det været mere sparsomt med letforståeligt materiale om strukturreformen.

Alt for mange vælgere har derfor stemt med bind for øjnene. Det problem er blevet forstærket af, at valgkampen mange steder har været vitaminfattig, ja, ganske enkelt kedelig. Klarest formuleret af valgforsker, professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet: »Det har været helt til grin. Ingen fokus, ingen interesse og næsten intet indhold«.

Dommen fra en anden valgforsker, Roger Buch, er lige så barsk: »Vi har hørt mange runde formuleringer, og mange steder har personkampene domineret markant - især i storbyerne«.

Én af forklaringerne kan være, at de unge har vendt lokalpolitikken ryggen, og at der derfor har manglet en ungdommelig fandenivoldskhed i valgkampagnerne. En afslørende undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen har påvist, at kun sølle 5 procent af førstegangsvælgerne synes, at lokalpolitik er mere interessant end landspolitik og international politik.

De unge har ganske enkelt ikke engageret sig i debatterne om daginstitutioner, ældrepleje og trafikplanlægning - og scenen er dermed blevet overladt til Tordenskjolds soldater af midaldrende levebrødspolitikere. Ved dette valg var den gennemsnitlige kandidat en 49-årig offentligt ansat mand. Og dét er et faresignal.

Gennemsnitsalderen blandt danske partimedlemmer er allerede 58 år, og hastigt stigende, da de unge ikke melder sig ind i partierne i samme omfang som tidligere. Traditionel partipolitik er dermed ved at forvandle sig til et stillestående gammelmandsvælde.

De nye byråd vil imidlertid komme til at minde mere om landspolitik: Flere af de landsdækkende partier vil blive repræsenteret i flere byråd, og debatterne vil alt andet lige komme til at handle om mere principielle beslutninger, da kommunerne får større ansvar. På længere sigt kan de nye byråd derfor måske øge interessen.

Lige nu må det dog konstateres, at gårsdagens valg var en gedigen demokratisk skuffelse, hvor kun tvivlen kom de etablerede politiske partier til gode.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere