I TYVE ÅR har Danmark stået bomstille, når det handler om ligestilling i kommunalpolitik. Ni ud af ti borgmestre er i dag mænd, det samme er tre ud af fire byrådsmedlemmer. Men vil det kommende kommunalvalg så blive et løft for ligestillingen? Tværtimod. Kun 30 procent af det samlede antal kandidater er af hunkøn, og da erfaringen viser, at endnu flere kvinder skrælles fra på valgdagen, kan slutresultatet meget vel blive, at andelen af kvinder kommer ned under de 27 procent, der i dag sidder i landets kommunalbestyrelser. Dansk lokalpolitik er med andre ord præget af en markant kønsskævhed, som ikke ser ud til at rokke sig ud af stedet. Det er helt igennem uholdbart i et samfund, hvor kommunerne står for væsentlige dele af velfærdsstaten, herunder især social-, uddannelses- og omsorgssektoren. KØNSFORSKERE kritiserer strukturreformen for at øge uligheden. De mener for det første, at der med færre kommunalpolitikere bliver mere kamp om pladserne, hvilket betyder, at de gamle - mændene - bliver siddende, samtidig med at mænd erfaringsmæssigt er de bedste til den slags kampe. For det andet betoner forskerne, at byrådsarbejde er et ekstrajob, da byrådsmøderne ligger efter arbejdstid. Der er således tale om en mødestruktur, som begunstiger mænd - og det bliver kun endnu værre, når store tunge områder lægges ud til kommunerne som led i strukturreformen. Sådan lyder altså forklaringerne fra forskerne. Og alt det kan der selvfølgelig være noget om. Men det er også farligt at forklare uligheden med ydre strukturer, som man ikke kan gøre noget ved. Kommunalreformen er nu engang kommet for at blive. En realitet. Men det bør kønsuligheden ikke være. Derfor må der nødvendigvis være nogen, der gør op med uligheden i de kommende år. På det korte sigt kan man håbe på, at mange danskere lader kønnet spille ind, når de står i stemmeboksen. Og på længere sigt må man appellere til to aktører: kvinderne og partierne. Først og fremmest må flere kvinder være indstillet på at kaste sig ind i det lokalpolitiske arbejde. Og især må partierne være langt mere opmærksomme på kønssammensætningen, når de sætter deres 'partihold'. Når kun ét ud af fire byrådsmedlemmer er en kvinde, er det simpelthen ikke godt nok.