HVIS BORGERE fra en retskaffen stat mistænkes for involvering i mord, sørger den øjeblikkelig for en afklaring af mistanken. Det burde også gælde Syrien, hvor flere højtstående borgere af FN mistænkes for involvering i mordet på den libanesiske tidligere regeringsleder Rafiq Hariri i februar. Problemet er, at Syrien ikke har en retskaffen regering, men er underlagt et renlivet diktatur, der for længst burde være afløst af politisk frihed. ET MODIGT undersøgelsesteam - ledet af tyskeren Detlev Mehlis og udsendt af FN, som her har vist et flot initiativ - har sandsynliggjort, at syriske efterretningsfolk var indblandet i mordet på Hariri. Mehlis har også dokumenteret, at Syrien kun modvilligt har bidraget til opklaringen af forbrydelsen. Ikke desto mindre forsøgte diktaturets repræsentant i FN's Sikkerhedsråd, Faisal Miqdad, under debatten tirsdag at smiske for rådet ved at kalde mordet en kujonagtig handling - dét er vi enige i - og at kalde en opklaring af mordet »nødvendigt« for Syrien. Det kan Syrien endnu vise i handling. Opklaringen er i hvert fald nødvendig for Libanon, hvor mordet - til overraskelse for Syrien - førte til så omfattende politiske protester mod Syriens mangeårige besættelse af landet, at Syrien i foråret måtte trække sine soldater ud. Men Libanon er stadig ramt af attentater mod kritikere af Syriens fortsatte indflydelse i landet. OPKLARINGEN af Haririmordet er en chance for FN til at vise, at verdensorganisationen vil tjene international retssikkerhed, efter at store magters strategiske hensyn alt for ofte har fået FN til at dukke sig. Det burde også være en anledning til, at store og små magter i Sikkerhedsrådet finder sammen, skønt Putins Rusland synes mere interesseret i at genoprette tidligere gode Sovjetrelationer til Syrien end i at opklare mordet på Hariri. Ved eftertanke bør Putin indse, at det internationale samfund har en fælles interesse i at fastholde, at politiske mord på tværs af grænser naturligvis er uacceptabelt. Det syriske diktatur har historisk ikke holdt sig tilbage fra at forfølge kritikere eller andre uvenner i udlandet og notorisk ikke i Libanon, som Syrien altid har betragtet som sin egen interessesfære. Det kan umuligt accepteres af det internationale samfund. Politiske mord på tværs af grænser har i årtier hørt til det syriske diktaturs historie. Det bør FN standse.