At sige, det går skidt for præsident George W. Bush for tiden, er en underdrivelse. Det går så dårligt, som det sjældent er set for en amerikansk præsident. 69 procent af alle amerikanere mener ifølge en ny undersøgelse, at Bushs efterfølger skal føre en markant anderledes politik, mens det kun er 25 procent, der ønsker mere af det samme. Selv da det stod allerværst til for Bill Clinton under Monica Lewinsky-skandalen, var flertallet af amerikanere tilhængere af den politiske linje. Hvorfor er det pludselig gået så skidt for præsident Bush, der for knap et år siden blev genvalgt med flere personlige stemmer end nogen præsident nogensinde? Det er der en række konkrete politiske grunde til. Den endeløse krig i Irak og regeringens alt andet end imponerende indsats, efter at orkanen Katrina ramte New Orleans, har for mange undermineret tilliden til Bushregeringens kompetence og dømmekraft. Lige så meget som de konkrete handlinger skyldes det dramatiske dyk i præsidentens popularitet imidlertid, at han efter manges mening har ført nepotismen for langt ud. Nogen nepotisme findes naturligvis i alle politiske systemer, og forargede europæere bør, som det britiske magasin The Economist forleden påpegede, huske på, hvordan daværende EU-kommissær Edith Cresson hyrede sin tandlæge som højt betalt rådgiver. Selv er Bush ved at komme i en klasse for sig selv, når det gælder nepotisme og det at prioritere venskab over evner og kvalifikationer, når det gælder udpegningen af embeder i USA. Dråben, som har fået det berømte bæger til at flyde over, er nomineringen af hans advokat Harriet Ellan Miers som ny højesteretsdommer. Det har fået ikke bare præsidentens politiske modstandere, men også - og for ham langt værre - hans traditionelle tilhængere til at råbe vagt i gevær. Og mere end det. Den konservative kommentator Charles Krauthammer har kaldt nomineringen 'skandaløs', Bushs tidligere taleskriver David Frum har lanceret en kampagne mod Miers, og den republikanske formand for Senatets juridiske komite har erklæret, at Miers ikke ved nær nok om den amerikanske forfatning til at blive højesteretsdommer. Er man modstander af Bush, kan man fryde sig i disse dage. Men han forbliver verdens mest magtfulde mand de næste tre år, og det vil ikke være godt, hvis troværdighedskrisen fører til, at USA bliver politisk lammet. Det ville være bedre, om Bush tog sig lidt sammen.