FØR ANDERS Fogh Rasmussen blev statsminister, var han imod tyrkisk medlemskab af EU, men som regeringsleder blev han nærmest for. Nu forekommer han igen mest imod, men synes vist ikke, at det er pænt at sige det. Det lykkedes i hvert fald ikke en ellers ihærdig vært i DR's Profilen onsdag aften at få et klart svar halet ud af ham. Løfterne til Tyrkiet om forhandlinger skal selvfølgelig indfries, sagde Fogh. Men mens tyrkerne klager over, at de hele tiden stilles over for nye krav, føjede Fogh endnu en barriere til: at EU muligvis slet ikke kan rumme det store Tyrkiet. Han fremmanede den situation, at der forhandles i 10-15 år, hvor Tyrkiet tilpasser sig 80.000 sider EU-lovning, men at EU så alligevel siger nej, fordi det ikke er parat til den store mundfuld. Er Tyrkiets indfrielse af alle EU's krav ikke netop det, som skal gøre opgaven til at magte? Og hvor adskiller Foghs holdning sig egentlig fra det østrigske krav om, at Tyrkiet gøres klart, at forhandlinger ikke nødvendigvis har landets medlemskab som mål? Det krav, som har medført hastemøde for EU's udenrigsministre søndag, få timer før Tyrkiets udenrigsminister ankommer til den planlagte forhandlingsstart mandag i Bruxelles. FOGH SLUTTER SIG til de EU-ledere, som nu forplumrer debatten helt uanstændigt. Hvis han ikke ønsker Tyrkiet i EU, så bør han sige det klart. Hans 'måske, måske ikke' er lidet værdigt for en statsminister. Tyrkiet tordner samtidig imod EU-parlamentets nye krav. Det gælder parlamentets resolution i onsdags, der henstiller til, at tyrkisk EU-medlemskab betinges af, at landet anerkender og undskylder det tyrkiske folkemord på armeniere i 1915. Nogle medlemmer af parlamentet bruger utvivlsomt den sag til at holde Tyrkiet på afstand. Men kravet er i sig selv mere end rimeligt. Det burde være fremsat fra starten. Ville EU lukke et land ind i klubben, som benægter holocaust? Nej, vel. Tyrkiet benægter sit folkemord, men må tvinges til at se det i øjnene. Samtidig må landet anerkendes for de markante demokratiske fremskridt, som det har gennemført under pres fra EU. Men Tyrkiet har samtidig et krav, som EU bør indfri: at gøre det klokkeklart, at deres ønske om at komme ind i klubben bliver indfriet, hvis landet opfylder betingelserne. Den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan, kalder tyrkisk EU-medlemskab en »civilisationernes alliance«. Det er helt uacceptabelt, at den danske statsminister lurepasser over for spørgsmålet, om EU skal sige ja til den.