HVIS MAN havde håbet, at Afghanistan fire år efter Taleban-bevægelsens fald ville være et fredeligt, skandinavisk velfærdsdemokrati, er den netop afviklede valgweekend en sorgens stund. Landet har ikke fred. Det har ikke velfærd. Og det har ikke noget, der blot minder om et demokrati - heller ikke af skandinavisk støbning. Næsten tværtimod: Krigshandlinger raser stadig i dele af de afghanske bjerge mellem Taleban-fanatikere på den ene side og amerikanske styrker på den anden. Afghanistan er fortsat blandt verdens fattigste. Og det anvendte valgsystem vil ikke fremme afghaneres fornemmelse af at være stillet lige. I stedet styrkes klantraditionen midt i et forsøg på at skabe en stærk centralmagt i Kabul. Der er altså nok at beklage. TIL GENGÆLD er der også ganske meget at prise med anlæggelse af et længere historisk syn på den afghanske udvikling. Trods alt: Det meste af landet har faktisk ro. Millioner er flygtninge er vendt hjemad, og landet skaber ikke længere flygtninge - det tager landsmænd hjem. Afghanistan har også fået åbnet forbindelserne mellem de fleste af landets storbyer til gavn for selv småbønders markedsadgang. Det har ikke alene fået genåbnet skoler, men også fået millioner af piger optaget af at lære at læse og skrive. Og landet oplever et væld af ny økonomisk, politisk og kulturel aktivitet, som i et kvart århundrede har været hæmmet af krige og borgerkrige og af Talebans undertrykkelse. AFGHANISTAN er derfor på vej, men forstemmende store udfordringer står tilbage. Den internationale efterspørgsel efter opium og den lokale lovløshed gør fortsat valmuer til landets største indtægtskilde. Krigsforbrydere er ikke stillet til ansvar for deres gerninger, nogle forsøger ugenert at trække i demokratiets klæder. Al-Qaeda-folk skjuler sig fortsat i bjergene. Fattigdommen er grum, demokratiet er kun spinkelt. Afghanistan har derfor så meget som nogensinde brug for, at det internationale samfund, som fortrængte Taleban-bevægelsen, også står ved sit ansvar for at hjælpe afghanerne med såvel udvikling og velfærd som fred og demokrati.