SAUDI-ARABIENS udenrigsminister, Saud al-Faisal, er bekymret over udviklingen i Irak. Han mener ikke, at Irak i dag er i en borgerkrig. Men han er bekymret for, at en borgerkrig kan bryde ud, og bekymret for, at voldens centrifugalkræfter kan splitte landet ad, så nabostater som Iran og Tyrkiet trækkes ind i en større konflikt. Og så er fanden løs i Mellemøsten. DET VILLE VÆRE på høje tid, at Saudi-Arabien og de andre arabiske stater i Mellemøsten endelig begyndte at engagere sig konstruktivt i Iraks skæbne. Halvdelen af de arabiske mellemøstlige regeringer løj om deres diskrete bidrag til USA's krig mod Saddam Hussein. Og de fleste har siden krigen vendt ryggen til Iraks truende opløsning. Ja, værre end dét: De har forsømt at hindre religiøse galninge og terrorister udefra i at blande sig i Iraks konflikt. Og deres statskontrollerede medier har forsømt at fastholde, at den blodige vold mod civile i Irak er terror og kun terror - uanset hvad man i øvrigt måtte mene om USA's krig. IRAK HAR, SIDEN det slap af med Mellemøstens værste despot, haft et enormt behov for hjælp fra sine arabiske brodernationer: hjælp til genopbygning, hjælp mod terror, hjælp til etnisk forsoning - og hjælp til at sikre Irak mod sunni-shiitisk konfrontation. Den arabiske verden kunne have engageret sig massivt og ville i stor udstrækning blive modtaget med større tillid end andre udenlandske kræfter. Alligevel har de fleste arabiske lande hidtil givet pokker i irakernes skæbne. SAUD AL-FAISAL er også bekymret over udkastet til ny grundlov i Irak - ikke fordi Saudi-Arabien ikke selv har en grundlov eller har planer om at lade sin befolkning stemme om én, men bekymret, fordi den lægger op til en føderalisme, som Saudi-Arabiens kongehus næppe selv ville tolerere og heller ikke tror på i Irak. Hvis den arabiske verden vil hjælpe irakerne, kræver det både en aktiv og 'passiv' politik. Irak har brug for, at de arabiske brødre aktivt hjælper Irak økonomisk, socialt, sikkerhedsmæssigt. Og det har behov for, at andre arabiske stater lader irakerne vælge deres egen demokratiske struktur - uden indblanding.