TYRKIET kan i øjeblikket ikke rokke med ørerne, uden at det bliver et element i landets ansøgning om optagelse i EU. Det gælder også en aktuel retssag i Istanbul mod den folkekære og internationalt anerkendte forfatter Orhan Pamuk. Han risikerer tre års fængsel for i et interview med den schweiziske avis Tages-Anzeiger at have sagt, at en million armeniere blev dræbt af osmanniske styrker under Første Verdenskrig. Det er anerkendt som et folkemord af adskillige stater, deriblandt Frankrig. Men i Tyrkiet er det fortsat et betydeligt tabu. Ved retten vil Pamuk blive anklaget for at have fornærmet den tyrkiske nationalkarakter. Og det er da indlysende, at en dom over Pamuk ikke vil gøre det lettere for EU at tage tyrkiske forsikringer om dets demokratisering og ytringsfrihed alvorligt. Men først og fremmest er 'sagen Pamuk' et problem for Tyrkiet selv. Den embedsmand, som indledte sagen, opfordrede sågar til offentlig afbrænding af Orhan Pamuks bøger. Han har ikke alene forstået ideen med et europæisk, demokratisk fællesskab dårligt. Han har heller ikke begrebet, at hans egen tyrkiske regering og premierminister Erdogan har sat sig for at gøre menneskerettigheder og ytringsfrihed til en fast forankret del af Tyrkiets lov, ret og sjæl. For Tyrkiets egen skyld bør Erdogan sætte dén sag klart på plads. Hvis tyrkisk lov stadig giver mulighed for at dømme en forfatter for at udtale sig kritisk - og formentlig sandt - om et folkemord, der fandt sted for 90 år siden, er loven om ytringsfrihed pænt sagt ufærdig. Og i betragtning af, at massemordet blev begået af det totalitære Osmanniske Imperium - som det nuværende demokratiske Tyrkiet skulle være modsætningen til - er forfølgelsen af Pamuk en politisk fadæse. Gammeltyrkiske nationalister kan stadig blive rødkogte i ansigtet ved kritik af det veldokumenterede folkemord på armeniere og den lige så veldokumenterede historiske diskrimination af tyrkiske kurdere. Det ny Tyrkiet - og dét Tyrkiet, som gerne vil være en del af EU, troede vi - skulle i forhold til Det Osmanniske Imperium udmærke sig ved sit demokrati, sin ytringsfrihed, sin retssikkerhed, sin højde til loftet. Et sådant Tyrkiet kunne naturligt høre hjemme i EU.