0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sagen Saddam

Retsopgør i Bagdad må ikke glippe.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DEN FØRSTE retssag mod Iraks tidligere diktator Saddam Hussein begynder om seks uger. Det erklærede den irakiske regering i søndags og oplyste samtidig, at sagen handler om henrettelsen af 143 mennesker i 1982. Ifølge anklagerne beordrede Saddam disse mennesker dræbt for deres deltagelse i et mislykket kupforsøg. At denne i omverdenen forholdsvis lidet kendte ugerning bliver startskuddet i retsopgøret mod Saddam Hussein kan umiddelbar undre, og selv om regeringen garanterer, at den vil blive efterfulgt af en lang række andre sager for større massakrer - såsom gasningen af tusinder af kurdere i 1980'erne og udslettelsen af over 100.000 shiamuslimer efter deres oprør i 1991 - kan man bekymre sig over, om sagen mod Saddam ikke er i fare for at køre ud ad et forkert spor.

FORMÅLET MED at gennemføre et retsopgør med Saddam Hussein er andet og mere end at få sat ekstyrannen i fængsel eller henrettet, sådan som den irakiske lovgivning åbner mulighed for. Håbet er at få dokumenteret, hvad der rent faktisk skete, og hvem der havde ansvar for hvad. Desuden at sende et signal om, at ingen - selv ikke en af klodens mest enevældige diktatorer - er hævet over loven, og at der er en reel fare for at blive retsforfulgt, hvis man forbryder sig mod menneskeheden. Det er dét signal, sagen mod Slobodan Milosevic i Haag sender.

Endelig og måske vigtigst skulle retssagen mod Saddam og dens afsløringer og dokumentationer gerne kickstarte den nationale forsoningsproces, som alle erfaringer viser er altafgørende, hvis Irak nogensinde skal rejse sig efter Saddam Husseins terrorregime.

For at retssagen mod Saddam Hussein kan opfylde alle disse forhåbninger, kræver det imidlertid, at den bliver klar og overskuelig at følge for befolkningen. Til det formål synes det ikke optimalt at opdele sagen i småbidder med risiko for frikendelse i visse tilfælde og domfældelse i andre. Hvis Iraks regering vil have en ny start, kunne den med fordel skele til processen i Haag og samle hovedanklagerne mod Saddam Hussein til én stor sag, så man én gang for alle kan få syn for sagn om sandheden om Iraks brutale eksdiktator.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere