KNAP to uger før det storstilede topmøde i New York om udviklingshjælp, effektivisering af FN og en reform af Sikkerhedsrådet risikerer en række udspil fra USA at gøre mødet til endnu en udstilling af organisationens svagheder. Med 750 ændringsforslag til et dokument på under 40 sider vanskeliggør USA og landets meget FN-kritiske ambassadør i verdensorganisationen, John Bolton, mulighederne for et godt resultat. Topmødet ender næppe i sammenbrud. Men et kompromis kan blive så svagt, at formålet med topmødet helt forsvinder. Der er ellers nok at tage fat på. Analyser fra FN, uafhængige institutioner og ikke mindst den britiske finansminister, Gordon Brown, viser, at det uden en ekstraordinær indsats bliver umuligt at leve op til de mål for udviklingen i den fattige verden, som FN selv har defineret. Det drejer sig om sundhed, uddannelse, ernæring og lighed mellem kønnene. Det kræver penge - og her siger USA nej. Andre er mere end skeptiske over for udviklingslandenes krav om lettere adgang til de rige landes markeder eller gældslettelse, som går videre end de beslutninger, der allerede blev taget på de otte rigeste landes møde i Skotland i juli. MÅLET med topmødet er også at strømline og effektivisere FN-organisationen samt tilpasse den det 21. århundrede. Det er ikke mindst et amerikansk ønske, og det er mere end relevant. Men det indebærer også en reform af Sikkerhedsrådets arbejde og optagelse af nye medlemmer. I dag er Sikkerhedsrådet en lukket klub for sejrherrerne i en krig, der sluttede for 60 år siden. Store regionale magter som Indien, Japan, Brasilien og Sydafrika står udenfor, hvilket gør Sikkerhedsrådets repræsentativitet og legitimitet mere end beskeden. Også her modsætter USA sig reformer med kinesisk og delvis russisk støtte. Det svarer ikke til det erklærede amerikanske ønske om at gøre FN til en tidssvarende og 'relevant' organisation, der kan løse nutidens og fremtidens opgaver. Og den holdning er mere end kortsynet. For som amerikanske toppolitikere langt ind i Det Republikanske Partis kreds som John McCain fremhæver det i den aktuelle debat, kan USA ikke stå alene i verden. USA har brug for allierede, og USA har brug for et forum, der kan forhindre kriser, tage stilling til dem og reagere på dem, når de opstår. USA's magt er stor. Men der er grænser for den, som landets vanskeligheder i bl.a. Irak viser.