MED BESLUTNINGEN om at indføre systematiske, landsdækkende test af børns læsefærdigheder i folkeskolen har Bertel Haarders tilbagevenden til undervisningsministerposten fået en god start. Modellen kan passende udbredes til andre områder, så vi får de klare og håndfaste mål, der alt for ofte har manglet i det danske uddannelsessystem. Men at måle problemernes omfang løser dem naturligvis ikke i sig selv. Det er også nødvendigt med en langsigtet indsats for at gøre vores varme og venlige folkeskole mere resultatskabende. Øverst på listen over langsigtede virkemidler er den reform af læreruddannelsen, der da heldigvis også står på dagsordenen. Realiteten er, at seminarierne befinder sig i en krisetilstand, hvad de seneste, markant faldende optagelsestal blot er det mest dramatiske udtryk for. Og selv om en reform i sagens natur først vil skabe bedre uddannede lærere i løbet af en længere årrække, er en offensiv reform også vigtig for at bryde det negative billede, der - urimeligt som det er over for landets mange gode undervisere - er begyndt at klæbe til folkeskolens hårdt prøvede lærerkorps. AT DØMME efter årets Sorø-møde, hvor undervisningsministeren samler en større kreds til uddannelsespolitisk debat, kan seminarierne langtfra selv løfte reformopgaven. De tre talere, der repræsenterede dem i Sorø, var i hvert fald forsigtige, defensive og diffuse i en grad, der gjorde behovet for et langt højere ambitionsniveau åbenbart for alle mødets deltagere. Den nuværende snak om at reducere antallet af linjefag fra fire til tre eller to er i den sammenhæng fornuftig nok, men alt, alt for uambitiøs. Skal en reform denne gang gøre en forskel, er det langt større spørgsmål, der skal tages fat på. Mest oplagt er det endelig at begrave forestillingen om én lærer til alle alderstrin og alle fag og i stedet professionalisere lærerne langt bedre og udruste dem med konkrete faglige forudsætninger for at løse de meget forskellige opgaver, folkeskolen rummer i de yngre og de ældre klasser. Det korte af det lange er, at niveauet på seminarierne skal løftes eller mere kontant udtrykt, at den nuværende uddannelse skal gøres indholdsmæssigt bedre og dermed også være mere attraktiv for motiverede unge. Folkeskolen vil altid være selve fundamentet i vores uddannelsessystem. Den har med rette ministerens og regeringens store bevågenhed. Det er på tide, at seminarierne, der former fremtidens folkeskole, får samme kærlige, men kontante og krævende opmærksomhed. Som de tidligere reformer så levende illustrerer, går det bestemt ikke af sig selv.