SÅ KUNNE Storbritanniens premierminister, Tony Blair, da omsider notere sig én betragtelig sejr i kampen mod terrorismen, om end det ikke er den terrorisme, hans land gik til krig imod i Irak. Den såkaldte irske undergrundshær, IRA, meddelte i går, at den med øjeblikkelig virkning nedlagde sine våben. IRA har erkendt, at den fredsproces, der blev indledt langfredag i 1998, ivrigt støttes af det overvældende flertal af Irlands befolkning, herunder befolkningen i den nordlige britiske provins Ulster, og at denne proces kan forenes med IRA's langsigtede mål, nemlig en forening af Ulster med det Irland, den blev skilt fra i 1920. Det skal med det samme siges, at Blair ud over IRA og muslimske selvmordsbombere også må kæmpe mod terror forøvet af fanatiske protestanter i Ulster, og at protestantiske mordere ikke er mindre farlige, end katolikkerne var i IRA og muslimerne i al-Qaeda. De er alle tre alen af ét stykke, der nu i det mindste er blevet en enkelt alen kortere, om den vrede Gud, i hvis navn de tre grupper hver for sig kæmper, vil det så. Man kan roligt sige, at IRA's erklæring ikke kommer en dag for tidligt. Den overvejende protestantiske provins har i 35 år været skueplads for talløse tragedier, overgreb og politiske mord, og krigen mellem parterne har bredt sig til både Irland og Storbritannien. Selv den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher undgik med nød og næppe at blive offer for IRA's mordpatruljer. DET VIRKER, som om ledelsen i IRA omsider har indset, at man ikke er kommet sine mål en millimeter nærmere trods alt det blod, der så meningsløst er blevet udgydt. Ved terror opnår man kun én ting, nemlig død og tilintetgørelse. Det kan ingen fremtid bygges på og altså heller ikke Ulsters. Det siger sig selv, at protestanterne omkring Europas i særklasse værste præst, Ian Paisley, er dybt skuffede over IRA's udmelding. Nu kan de blive tvunget til at dele magten i Ulster med deres arvefjender, som man nu engang gør det i demokratiske samfund. Blair behøver en stærk hånd, hvis det skal lykkes ham at hindre Paisley og hans ros i at spænde ben for fredsprocessens genoptagelse. Her så man gerne lidt af den effektivitet demonstreret, som Skotland Yard udviser i opklaringen af denne måneds bombeattentater i London. IRA er ikke en forsamling af engle. De fleste af gruppens såkaldt frivillige er mordere og vaneforbrydere, der i en generation har taget loven i deres egen hånd. De er i lige grad frygtet i London og Dublin. De kunne gøre verden en tjeneste ved at forsvinde fra vores åsyn og aldrig vende tilbage.