NÅR HOSNI Mubarak, Egyptens magthaver gennem 24 år, udbasunerer, at weekendens terror kun vil bestyrke hans beslutning om at bekæmpe terror, er der kun ét at sige: Det skulle da lige passe andet. Men ret beset har Hosni Mubarak, som satser på 'genvalg' ved det kommende egyptiske præsidentvalg 7. september, ikke været bedre til at bekæmpe politisk vold og fanatisme, end han har været til at skaffe sine borgere sociale fremskridt, et tidssvarende uddannelsessystem eller økonomisk vækst. Hans dårlige resultater og håbløse regeringsførelse burde umuliggøre et genvalg. Det ulykkelige er, at Egypten i dag er fattigere og mindre udviklet med dårligere uddannelser, et ringere sundhedssystem og med langt mindre velfærd, end en ansvarlig regering ville og kunne have sørget for. Terrorister skal under alle omstændigheder jagtes og retsforfølges. Men terror kan ikke begrunde eller retfærdiggøre Mubaraks misrøgt af Nillandet gennem et kvart århundrede. Frem for at give sine egyptiske landsmænd frihed til at vælge kompetente ledere vil Mubarak alligevel forsøge at blive 'genvalgt'. Det har han hidtil vidst at manipulere sig frem til, og kritikere af valgsvindel er blevet forfulgt. VED DET kommende valg har han formelt sørget for, at der kan blive flere kandidater at vælge mellem. Reelt er den politiske del af det vigtigste oppositionsparti, det såkaldte Muslimske Broderskab, fortsat bandlyst. Den vigtigste modkandidat er desuden truet af en politisk betonet retssag for økonomisk misrøgt - en anklage, som lige så vel kunne rettes mod Mubarak selv - og mere provokerende dissidenter har allerede valgt at opgive opstilling til fordel for en omsiggribende opfordring til stemmeboykot. Fristelsen til boykot er forståelig. Men Egypten har, som disse dissidenter vil medgive, et skrigende behov for det modsatte. Landet er nødt til at åbne for en demokratisering, der vil give egypterne politiske alternativer at vælge mellem. Deres land har også et enormt behov for liberalisering snarere end Mubaraks elendige regulering. De har behov for økonomisk vækst frem for stilstand og ret til ytringsfrihed og økonomisk dynamik frem for censur og politisk undertrykkelse. Det vil også være det bedste våben mod religiøs formørkelse og politisk terror. Derfor er der, også efter terroren, behov for, at Mubarak giver egypterne deres frihed.