I et land, der i mere end et århundrede har fungeret som afløbsrende for fødevareindustrien, kan det ikke overraske, at opfindsomme folk nu vil forvandle affaldskød til fersk kød. Ideen om at centrifugere forurenet kød fra kreaturernes hals passer kun alt for godt ind i fortællingen om, hvordan danskerne har ladet sig bespise med de rester, der blev til overs, når fødevareindustrien havde eksporteret de bedste råvarer. Som historikeren Søren Mørch levende har beskrevet, tog udviklingen fart, da andelsmejerierne i slutningen af 1800-tallet begyndte at eksportere smør til England. Hver gang man fremstillede 1 kilo smør, blev der 25 liter mælk til overs. Det meste af mælken blev hældt i svinene og var dermed en vigtig ingrediens i dansk landbrugs store baconeventyr. Til overs til danskerne blev affaldsprodukterne fra mejerierne og slagterierne. Det forklarer, hvorfor størstedelen af danskerne er vokset op på en bleg blanding af mælk og hakket kød. I stedet for at fylde ud sig med de friske fisk, gode grøntsager og fantastiske frugter, som Danmark fra naturens hånd er udstyret med, har danskerne svælget i fade retter og udkogte grønsager, overhældt med brun sovs. Og alt er blevet brugt. Svinets lever blev hakket til postej. Det uregulære kød endte som frikadeller eller medisterpølse i farvede kunsttarme. Farvet bindevæv og fedt blev til det, Søren Mørch kalder en parodi på salami - den salte, trestjernede danske spegepølse. Udviklingen er blevet drevet frem af mejeriernes og slagteriernes utrættelige ingeniører, som sjældent har forsømt en mulighed for pine det sidste ud af råvarerne. Og de gesjæftige landmænd i andelsselskabernes bestyrelser har ikke stoppet dem. Tværtimod. Når det gælder fødevaremyndighederne er kræfterne blevet ensrettet mod at forhindre, at danskerne blev decideret syge af at spise danske landbrugsprodukter. Det er for det meste lykkedes. Men om det har gjort danske fødevarer sundere og bedre, er tvivlsomt. Forbrugerministeriums godkendelse af den nye centrifuge til halskød er endnu et eksempel på, at de øverste danske fødevaremyndigheder mere har øje for industriens ønsker end forbrugernes behov. Det burde være indlysende for enhver, at centrifugeret affaldskød ikke kan gøre sig fortjent til betegnelsen 'fersk kød', og det er trist, at den såkaldte forbrugerminister Lars Barfoed (K) har så ringe fornemmelse af forbrugernes behov, at sagen skulle i medierne før han kunne se det. Til gengæld er det opløftende, at Danmarks største detailhandelskæder prompte afviser at sælge halskødet. Deres reaktion tyder på, at der er grænser for, hvad både de og deres kunder vil spises af med. Lad os håbe, at fødevareindustrien også snart opdager det.