LAD OS fast uden forbehold: Der er ingen formildende omstændigheder ved dødskørslen i Brønshøj, der kostede to mennesker og et ufødt barn livet. Tragedien - også for de pårørende - kan ikke bortforklares med formildende omstændigheder. Dødsbilisten skal dømmes og straffes. Det skylder vi de efterladte og retsfølelsen i den brede offentlighed, der forståeligt nok har reageret stærkt emotionelt på tragedien. Så langt er alle enige, inklusive den tiltalte selv og hans forsvarer. Og anklagemyndigheden har da heller ikke lagt skjul på, at nu skulle der statueres et eksempel for at afskrække andre potentielle trafikbøller. Så først tiltalte man bilisten for drab, hvilket dog senere blev nedtonet til uagtsomt manddrab udført i grov kådhed med krav om 4-8 års fængsel. OGSÅ har ønsket at afskrække dødsbilister med strengere straffe. Det skete i 2002, da man fordoblede strafferammen fra 4 til 8 års fængsel. Justitsministeriet forventede, at det typisk ville resultere i straffe fra 6-8 måneder mod tidligere fra 3-4 måneders fængsel. Og i juni i år skærpede man igen kursen, så den svarer til straffene for groft uforsvarlig dødskørsel i beruset tilstand. Denne sidste skærpelse er endnu ikke trådt i kraft, så dødsbilisten fra Brønshøj er dømt efter reglerne fra 2002. Og hans dom på 3 års fængsel er en tredobling af den hidtil strengeste dom efter denne paragraf. Til sammenligning kan nævnes en dom fra september 2003, hvor en narkopåvirket vaneforbryder i en stjålet bil dræbte en cyklist og idømtes 2 år og 6 måneders fængsel inklusive straf for tyveri, hæleri, ulovlig våbenbesiddelse og overtrædelse af narkoloven. NÅR i Brønshøjsagen har lagt sig, og der bliver plads til eftertanke, vil det forhåbentlig gå op for offentligheden, at strafudmålingen er dybt betænkelig. Det er helt i orden, at anklagemyndigheden fører en principsag for at få fastlagt nye normer for strafudmåling ved et nævningeting i landsretten. Men det er dybt betænkeligt og uden mening, når det sker på basis af en lov, som Folketinget har vedtaget at ændre. For hvad er hensigten med at sætte nye straffenormer i en af de sidste sager efter den forkastede lov? I folkemunde bruges udtrykket 'kold jura' ofte i negativ betydning. Det er ufortjent, for begrebet er i virkeligheden den bedste garanti for princippet om lighed for loven og borgernes bedste beskyttelse mod myndighedsovergreb. Det husker Højesteret forhåbentlig, når straffen i Brønshøjsagen kommer for.