DEN STØRSTE trussel mod det danske velfærdssamfund er hverken østarbejdere, islamister eller de stadig flere pensionister, men derimod den enorme gruppe af unge mennesker, som aldrig formår at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Alarmerende 25 procent af en ungdomsårgang får ingen reel uddannelse i dag. Det vil ikke blot udvikle sig til personlig tragedie for de titusindvis af uuddannede unge, som med stor sandsynlighed aldrig får et fast job; det vil også blive en overordentlig dyr omgang for samfundet, når de før eller senere skal forsørges af offentlige overførselsindkomster. Af begge årsager er det presserende, at uddannelsessystemet åbnes op, så flere bogligt svage unge får en attraktiv indgang. Alle midler bør kunne tages i brug, hvis det på nogen måde kan sandsynliggøres, at flere unge dermed vil kunne gennemføre en uddannelse. Derfor bør det også hilses velkommen, at den nye rapport, der i går blev fremlagt af regeringens særlige 'udvalg for mesterlære', kan accepteres af både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne. Ifølge LO's næstformand, Tine Aurvig-Huggenberger, er der nu skabt »en fornuftig model, hvor unge i mesterlære kan få en uddannelse, der er lige så god, som hvis de var gået skolevejen«. SELV OM mesterlæren måske umiddelbart kan virke som et skridt tilbage til fortidens simple, nødtørftige uddannelser, må det konstateres, at der er brug for mange flere praktiske uddannelsesformer i dagens Danmark. Ikke som et alternativ til erhvervsskolerne, men derimod som et supplement. Udfordringen med at skabe flere indgange til uddannelsessystemet er imidlertid ikke løst med forslaget om at genindføre mesterlæren. Det er afgørende, at der samtidig sættes massivt ind på at skaffe flere praktik- og lærepladser; også til de såkaldte voksenlærlinge. Men foreløbig er VK-regeringen gået i den forkerte retning. Nedlæggelsen af skolepraktikken har desværre betydet, at over 1.000 unge har stået uden praktikplads - årligt. Dét er molboøkonomi. Der findes næppe offentlige investeringer, som giver et større afkast end investeringer i uddannelse til de bogligt svageste unge i Danmark.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
