DESVÆRRE ER flere og flere af delforhandlingerne i forbindelse med kommunalreformen brudt sammen. I sidste uge valgte regeringen at gå enegang på miljø- og skatteområdet. I går fortsatte regeringen så sit soloridt på socialområdet. Denne manglende tværpolitiske opbakning til VK-regeringens kommunalreform er ikke blot udtryk for ensidig blokpolitik; det risikerer også at hæmme det politiske liv i mange år frem. Kommunalreformen handler nemlig ikke blot om små administrative ændringer, men i al væsentlighed om et sæt helt nye spilleregler for dansk lokalpolitik. Én ting er således at være uenige om konkrete politikområder - dét er, hvad demokrati handler om. En helt anden ting er at være uenige om selve spillereglerne for de politiske forhandlinger - dét er et tegn på demokratisk ustabilitet. Hvis der ikke er bred enighed om, af hvem og hvordan der træffes beslutninger, ja, så viser historien, at det bliver vanskeligt at træffe bindende beslutninger. For at undgå unødigt fedtspilleri i de kommende år er det derfor nødvendigt, at den magtpolitiske arbejdsdeling mellem stat, regioner og kommuner lægges entydigt fast i en længere periode. Dét kræver bred opbakning på kryds og tværs i Folketinget. I STRUKTURREFORMENS tilfælde er regeringen og oppositionen dog stadig uenige om både indhold og proces; uenige om såvel placeringen af flere konkrete ansvarsområder som den overordnede arbejdsdeling. I et demokratisk perspektiv er det ikke holdbart. Som et af verdens mest decentraliserede lande er det kommunalpolitiske system selve omdrejningspunktet for den offentlige sektor - langt over halvdelen af de offentlige budgetter administreres således af kommunalpolitikere her i Danmark. Hvis regeringen kører reformen igennem uden nævneværdige indrømmelser til oppositionen, kan resultatet meget vel blive, at en eventuel ny regering ændrer spillereglerne igen efter næste valg, hvilket vil lamme dansk lokalpolitik. Problemet er blot, at oppositionen ikke har noget reelt at true med. Fra begyndelsen har regeringen haft et solidt flertal med Dansk Folkeparti. Demokratisk politik bør dog bygge på mere end et flertal plus 1. Det vil således stride mod den politiske kultur her i landet, hvis VK-regeringen ikke giver sig her i forhandlingernes slutspurt. Socialdemokraterne og de radikale har vist viljen. Nu venter vi derfor kun på, at regeringen træder i karakter og går på kompromis med sig selv.