EFTER flere ugers svære forhandlinger og strid om, hvorvidt Rusland skal sige undskyld for den sovjetiske besættelse af de baltiske lande efter Anden Verdenskrig, var lettelsen til at få øje på, da Rusland og EU i går enedes om en ny samarbejdsaftale. EU's formand, Jean-Claude Juncker, var så opstemt, at han ligefrem kaldte Ruslands præsident Putin for en »sand ven af Europa«. I bedste fald var der tale om diplomatisk kådhed oven på nogle svære forhandlinger. I værste fald er der tale om en usædvanlig ringe dømmekraft af samme skuffe som den, der tidligere har fået Tysklands kansler Schröder og den italienske premierminister, Berlusconi, til at omfavne den russiske leder. Vladimir Putin er aldeles ingen »sand ven af Europa«. BEVARES. Det er bestemt positivt, hvis EU og Rusland kan enes om et udvidet samarbejde, fordi dét altid vil være en vigtig nøgle til fred og stabilitet i Europa. Men stabilitet og sikkerhed fordrer også fælles forståelse for, at visse basale værdier må sluges en bloc og ikke a la carte, som præsident Putin så ofte gør det. Sagen er jo, at præsident Putin står for den modsatte kurs af det, Europa har brug for: Hans syn på Europa afspejler en koldkrigslogik, der har fået ham til at sætte alliancen med Europas sidste diktator - Hvideruslands præsident Lukasjenko - over hensynet til det demokrati, som millioner af sovjetborgere har tørstet efter i årtier og er begyndt at tilkæmpe sig. Dertil kommer, at Vladimir Putin har rullet demokratiet i sit eget land så meget tilbage, at det må bekymre et EU, der efter sin udvidelse både deler grænse med den tidligere supermagt og er dybt afhængig af russisk olie og gas. Læg dertil den blodige borgerkrig i Tjetjenien, som jo ikke går væk, fordi vi af strategiske hensyn og ønske om samarbejdsaftaler tier om den. Et land, der fører krig imod sine egne, er uforeneligt med demokrati. Og i tilfældet Tjetjenien har den russiske krig og rækken af overgreb snarere fremmet størrelser som religiøs radikalisme og terrorisme end det modsatte. Derfor er den - i tillæg til den moralske side af sagen - også vores sikkerhedsproblem. Hvem sagde »Europas sande ven«?