SÅ ER DET SAGT: Regeringen hverken kan eller vil lave større velfærdsreformer uden Dansk Folkeparti. Denne klarhed skal finansminister Thor Pedersen (V) have tak for. Det kan imidlertid undre, at regeringen så åbent og ærligt erklærer sin stavnsbinding til Dansk Folkeparti, netop i en tid hvor Socialdemokraterne, ansporet af den nye formand for partiet, Helle Thorning-Schmidt, er trådt ud af betonen for at give plads til en åben og bred debat om velfærdsreformer, herunder efterløn og pensionsalder. Umiddelbart burde det friske pust fra Socialdemokraternes formand give ny luft til en fri debat på tværs af partierne. DET ER IKKE overraskende, at Thor Pedersens villighed til at drøfte reformer ligger på et lavt niveau. Regeringen har i forvejen parkeret debatten om reformer til den dag, regeringens Velfærdskommission har afleveret sine anbefalinger sidst på året. På det tidspunkt vil parterne i Folketinget blive indkaldt. Dette sammenholdt med Thor Pedersens klare budskab om et fasttømret sammenhold med Dansk Folkeparti rejser to problemer. Et er, at regeringen har valgt en passiv linje i forhold til en visionær debat om samfundets langsigtede økonomiske udvikling. Debatten bør føres, når ansvarlige politikere ønsker det, og her har oppositionen stillet sig til rådighed. Noget andet er, at når passiviteten sammenholdes med Thor Pedersens uvilje mod ændringer uden Dansk Folkepartis accept, så må oppositionen med rette mene, at den frie og åbne debat også i fremtiden er håbløs. Hvad skal vi med anbefalinger fra Velfærdskommissionen, når Thor Pedersen ikke tør gå i rette med Dansk Folkeparti? Det er trist for samfundet, men Thor Pedersen skal have tak for, at han melder så klart ud. Nu ved befolkningen, hvor de har regeringen - i Dansk Folkepartis hule hånd.