DET ER nu adskillige uger siden, at der blev udskrevet folkeafstemning om den ny EU-forfatning til afholdelse 27. september. Det ville være synd at sige, at debatten er kommet i gang. Det er der mange gode grunde til. Der er næsten fem måneder til, og der har været formandsvalg hos Socialdemokraterne. Et blik ud i Europa viser dog, at det ikke er helt ligegyldigt, hvordan debatten gribes an. I Storbritannien er der udsigt til nej, fordi forfatningen betragtes som et socialistisk komplot vendt mod det fri og liberale England. I Frankrig er der udsigt til et nej, fordi traktaten menes at være et angelsaksisk, liberalistisk komplot, vendt mod franskmændenes sociale rettigheder. Begge dele kan ikke være rigtige. Men det er næppe derfor, at man i Holland frygter en valgdeltagelse på under 30 procent og et nej, hvis Frankrig tre dage før stemmer nej. Muligheden for, at det kan blive nej i et eller flere lande, er dybt foruroligende, hvis man er tilhænger af det europæiske samarbejde. Men der er dog en lille sidegevinst i forhold til den danske EU-debat, som ikke altid har været noget at prale af under de foregående seks folkeafstemninger om emnet. Det bliver i hvert fald umuligt for nejsiden at hævde, at Danmark er truet af det store stygge EU, der er ved at køre hen over lille Danmark. Og det bliver lige så umuligt for jasiden at hævde, at et dansk nej vil kaste Europa ud i en uoverskuelig krise. Meget tyder nemlig på, at det kan det øvrige EU denne gang klare uden Danmarks hjælp.MÅSKE kunne det ligefrem betyde, at vi gav os til at diskutere forfatningens indhold. Sandheden er nemlig, at den uden at revolutionere EU, rummer en række perspektivrige elementer, som det nok er værd at interessere sig for. For første gang giver den EU-borgerne rettigheder over for EU's institutioner, der kan måle sig med de rettigheder, Menneskerettighedskonventionen og nationale grundlove giver borgerne i forhold til deres stater. For første gang gør den det muligt for et land at forlade EU på en ordnet og lovlig måde. For første gang gør den det muligt for almindelige borgere direkte at præge EU's dagsorden - en million underskrifter vil forpligte EU-kommissionen til at fremsætte forslag om et emne. For første gang udstyrer den EU med en udenrigsminister og en fuldtidsarbejdende formand. Endelig ligestiller den det demokratiske og det nationale princip med nye afstemningsregler i ministerrådet. Ikke uspændende reformer, skulle man mene. Vi tror, at de vil kunne samle flertal blandt de danske vælgere, men det vil debatten vise. Bliver det et ja, må vi så se, om projektet har det øvrige Europas interesse.