DET vrimler med nye partidannelser i den europæiske politik. I Østrig har den omstridte tidligere leder af FPÖ Jörg Haider dannet et nyt højreparti ved navn Alliancen for Østrigs Fremtid. Det er vel et forsøg, som minder om Pia Kjærsgaards udtræden af Fremskridtspartiet og dannelsen af Dansk Folkeparti. Vore svenske brødre, eller skal vi sige søstre, er også i gang med en partidannelse, som umiddelbart virker mere sympatisk. Gudrun Schyman, tidligere formand for Vänsterpartiet, præsenterede i forgårs starten på en ny feministisk bevægelse i partiform, Feministisk Initiativ, FI. Partiet vil udfordre magtdelingen i Sverige og skabe en alternativ, antidiskriminatorisk politik i landet - dog foreløbig kun optegnet i få punkter, som opregner voldtægtslovgivningen, lønforskelle og mænds større faglige og økonomiske magt. Selv om FI's synspunkter virker sympatiske, er det ikke så sikkert, at det er en god idé at melde dem ud i en partidannelse. Hvis partiet ved det svenske valg i 2006 skulle vinde fremgang, vil det formentlig ske på bekostning af Vänsterpartiet og Miljøpartiet, og dermed ville det bidrage til at skabe vanskeligheder for en socialdemokratisk regering. En borgerlig regering vil næppe behandle kvinder med større forståelse end den socialdemokratiske regering. HVORFOR har vi ikke i Danmark tilsvarende forsøg? Muligvis fordi bevægeligheden inden for partierne er større. Både SF og S står foran formandsvalg, som også betyder forskelle i synspunkter og politisk opinion. Vi kalder det skænderier og strid, men bør dog være opmærksomme på det rationelle og frugtbare i, at uenighed kan udspille sig inden for et stort partis rammer. Atomare bevægelser, som udarter i partidannelser, er ikke i sig selv et nyttigt fænomen. Og særlig ikke feminismens overgang fra bevægelse til parti. Henvendelsen sker til halvdelen af befolkningen (om end mænd naturligvis er velkomne). De politiske beslutninger, som skal træffes, vil på de fleste punkter være affødt af det ligestillingssamfund, Sverige i forvejen er. Hvad er en feministisk landbrugspolitik, feministisk miljøpolitik? Formentlig i store træk det samme som en venstreorienteret politik. Er nordisk feminisme da overflødig? Nej, men politiske partier er ikke løsningen på enhver gåde.