KLASSISK POLITISK visdom tilsiger, at internationale organisationer kun kan reformeres efter en verdenskrig. Ikke desto mindre har FN's generalsekretær, Kofi Annan, kastet sig ud i et ambitiøst forsøg på at reformere De Forenede Nationer. Sandsynligheden for at hans reformudspil, der både rummer dristige idéer og pragmatiske kompromiser, kan gennemføres i sin nuværende form, er desværre ikke stor. Hertil er uenighederne blandt FN's 191 medlemsstater alt for dybe - ikke mindst mellem USA og Europa, mellem Nord og Syd, mellem Vesten og Østen og mellem verdens demokratier og lige så mange diktaturer. Men timingen for reformudspillet er ganske gunstig: Stort set alle lande er enige om, at det gamle verdenskort fra den kolde krig ikke længere kan bruges i en globaliseret tidsalder. Det diplomatiske spektakel omkring Irakkrigen viste med al uønskelig tydelighed, at det nuværende FN-system er ubrugeligt rent militært, men nødvendigt rent politisk. HVIS FN FORTSAT skal spille rollen som både diplomatisk stødpude og global udviklingsgenerator, er det derfor nødvendigt, at FN bliver i stand til selv at føre sine programerklæringer ud i den beskidte virkelighed - ved hjælp af en ny, effektiviseret og professionaliseret organisation - og samtidig bringes på omdrejningshøjde med en ny politisk virkelighed, hvor lande som Japan, Tyskland, Indien, Brasilien og Egypten spiller centrale roller som regionale stormagter. Siden Sovjetunionens kollaps for snart 15 år siden har de politiske balancer i verden ændret sig gennemgribende. Til forskel fra tiden efter Anden Verdenskrig er sejrherrerne efter den kolde krig dog ikke enige om, hvilke udvidede beføjelser FN eventuelt bør have i fremtiden. Ingen bør derfor nære nogen illusioner om, at FN i løbet af kort tid bringes til at fungere lige så effektivt som for eksempel det danske postvæsen. Ethvert fremskridt vil være kærkomment, og derfor bør Danmark - som medlem af FN's Sikkerhedsråd - gøre alt for at sikre, at ikke mindst supermagten USA forpligter sig på en ambitiøs reform. Uden USA's helhjertede opbakning er og forbliver FN en tom æggeskal af gode viljer.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
