SF-FORMAND Holger K. Nielsen kan se tilbage på en periode, hvor folkesocialisterne har forvandlet sig fra at være et stort, samfundskritisk parti til i dag at være et lille, samfundsunderstøttende parti. Partiet er gået støt tilbage ved hvert valg, siden Holger K. Nielsen overtog formandsposten for 14 år siden. Årsagen er, at SF har forvandlet sig fra et nypolitisk holdningsparti til i dag at være et interesseparti for offentlige funktionærer såsom folkeskolelærere og sygeplejersker. SF ønsker ikke længere at lave rigtig om på noget; kun at forbedre lidt. Og dét er der ikke meget politisk slagkraft i for et parti, som i sin egen selvforståelse vil indføre 'menneskelig socialisme' her i kongeriget. Sammenlignet med Dansk Folkeparti formåede SF ikke at udnytte sine mandater effektivt under SR-regeringerne i 1990'erne. Ingen vil i dag kunne pege på klare SF-fingeraftryk, der blot tilnærmelsesvist minder om Dansk Folkepartis fæle efterladenskaber. Eneste mulighed kunne være EU-forbeholdene - men dem lægger SF'erne heldigvis selv delvist afstand til nu. EFTER HOLGER K. bebudede afgang står folkesocialisterne tilbage i en situation, der optimistisk betragtet giver alle muligheder for at starte på en frisk, men som realistisk vurderet vil få karakter af en ørkenvandring. Den kommende SF-formand skal således navigere partiet gennem en ny valgperiode, hvor enhver form for realpolitisk indflydelse er totalt illusorisk - og hvor Enhedslisten, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre udfordrer på alle flanker. På længere sigt er det dog ikke helt utænkeligt, at SF kan hente nogle af de mange vælgere tilbage, der forleden stemte på de radikale. Dét vil dog kræve, at SF skærper sin oppositionelle tone - og udvider sin interessesfære til andet og mere end offentlig service.