VED SIDSTE valg så det ud til, at Venstre var på vej til at blive det dominerende parti over hele landet - og dermed endegyldigt havde lagt sit gamle landmandsimage bag sig. Ikke mindst i København gik Venstre markant frem. Men fremgangen vil næppe fortsætte ved Folketingsvalget på tirsdag. De seneste ugers håbløse hanekamp i Søndre Storkreds mellem på den ene side Venstres politiske ordfører, den 34-årige Jens Rohde, og på den anden side Venstres kulturborgmester i København, den 34-årige Martin Geertsen, samt Venstres bygge- og teknikborgmester, den 35-årige Søren Pind, vil uundgåeligt koste stemmer. Som et andet klovnehold har de i fællesskab spændt effektivt ben for det tidligere så liberale parti i hovedstaden. Med gensidige beskyldninger om alt lige fra narkohandel over hærværk til pamperi har de mest af alt gjort sig selv til grin. Deres betændte personopgør - som kun i en fortænkt forstand kan siges at være egentlig ideologisk - har samtidig genudstillet Venstre som et parti, der gør sig bedre i Folketinget end på kommunalt plan. Sammen med Brixtofte fra Farum og Milo fra Greve har de tre ungdomspolitikere udstillet Venstre som et parti, der ikke blot tiltrækker, men også formår at holde liv i levebrødspolitikere. Ingen af de tre kan ligefrem hævdes at være børn af stenbroen: Rohde kommer fra Viborg, Geertsen fra Nykøbing Falster og Pind fra Bornholm. Alle tre er søgt mod København med store magtambitioner. De risikerer imidlertid alle at få deres første nederlag her i 2005. Lige nu virker det i hvert fald helt usandsynligt, at Pind skulle kunne vinde kampen om overborgmesterposten mod Ritt Bjerregaard (S) til efteråret. VENSTRE ER samtidig stødt ind i et nyt og mere vidtrækkende problem i København: De radikale stormer frem og ser ud til at blive det største parti i indtil flere københavnske valgkredse. Det Radikale Venstre har med en urban cocktail af humanistisk værdipolitik og elitær fordelingspolitik ramt et stort segment af storbyens akademikere. De radikale er på én og samme tid blevet mere universelle og mere individualistiske. Husmændenes højskoleparti er blevet et kosmopolitisk parti, der ønsker større mangfoldighed - både når det gælder kulturel baggrund og økonomisk ulighed. Og dét er mere liberalt, end hvad Venstre tilbyder. Ikke mindst i en valgkamp, hvor statsministeren har været mest optaget af at signalere gavmildhed og status quo, så den nationalpopulistiske alliance med Dansk Folkeparti kan fortsætte i de næste fire år. Samtidig har de tre venstrefolk ikke ligefrem gjort det sværere for de radikale at erobre København.