DER ER mere mavelanding end månelanding over VK-regeringens såkaldte satsning på frontforskning. De 'nye' 10 milliarder kroner - som dækker over en periode på fem år - er blot en delvis opfølgning på de garantier, regeringen allerede har givet i forbindelse med vedtagelsen af den fælleseuropæiske 'Barcelona-deklaration', hvor EU-landene forpligter hinanden på bruge mindst 3 procent af BNP på forskning og udvikling i 2010. Regeringens 'nye' 10 milliarder kroner er dog ikke tilstrækkeligt til at kunne indfri denne ambition, altså til at gøre Danmark til »verdensmestre i nye idéer«, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ufrivilligt komisk formulerer sit ene valgløfte. Selv med de 'nye' 10 milliarder kroner til forskning vil Danmark få vanskeligt ved at leve op til kravet om 3 procent af BNP, hvoraf 1 procent skal komme fra det offentlige, og de andre 2 procent skal komme fra private virksomheder. Lige nu bruger staten nemlig kun 0,73 procent af BNP, mens erhvervslivet bruger 1,8 procent af BNP på forskning. Det summer sammen til 2,5 procent - altså cirka en halv procent under målsætningen for 2010. I løbet af de næste fem år skal staten og virksomhederne derfor øge de årlige forskningsinvesteringer med 20 procent i forhold til i dag. Og dét kræver øgede investeringer på ca. 5 milliarder kroner fra den offentlige sektors side og ca. 3 milliarder fra private virksomheders side - hvert år. Og så vil Danmark endda kun nå op på det fælles EU-niveau. HVIS VI for alvor skal kunne konkurrere på viden og ny frontforskning med andre lande, herunder ikke mindst vores nærmeste nabolande i EU, er vi oplagt nødt til at investere endnu mere. Én model er - som Socialdemokraterne foreslår - at afsætte de fornødne midler til i første omgang at leve op til Barcelona-målsætningerne. Socialdemokraterne lover således ikke blot at afsætte flere penge til forskning, de lover samtidig, at de vil afsætte yderligere midler, hvis 5 ekstra milliarder til øget forskning ikke rækker. Socialdemokraternes valgoplæg rummer samtidig den fordel, at der afsættes yderligere 1,7 milliarder kroner til uddannelse, mens Venstre og de konservative har indregnet en (eventuel) satsning på bedre uddannelse i de 'nye' 10 milliarder. Ret beset er der derfor ikke meget 'vidensverdensmester' over Venstre. Altafgørende for Danmarks videnskonkurrenceevne er imidlertid, at erhvervslivet skruer op for forskningsinvesteringerne. Offentlig forskning er ikke nok. Dansk erhvervsliv har brug for, at nogen overtaler, forfører, provokerer og i sidste instans tvinger virksomhederne til at investere mere i forskning. Det vil Venstre og de konservative dog næppe være i stand til. VK-regeringen har de seneste tre år demonstreret, at fremadrettede investeringer i forskning ikke vægtes lige så højt som kortsigtede skattelettelser til forbrug. Danmark har derfor brug for en ny regering, der kan stimulere erhvervslivet til at satse på forskning og samtidig selv tør satse på et massivt forskningsløft.