0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tænk selv

Universiteter bør tilpasse sig gymnasier

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DANMARKS TEKNISKE Universitet har lavet en undersøgelse, der giver anledning til bekymring både på de højere læreanstalter og hos arbejdsgiverne i Dansk Industri. Det drejer sig om den nye gymnasiereform. Et af dens formål har været at styrke naturvidenskaberne, men det ser ud, som om færre gymnasiaster fremover vil få matematik (og fysik) på højeste niveau. Og dermed får de naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne færre studerende i de kommende år.

Der er god grund til både at bekymre sig - og undre sig - over, at der ikke er flere, der vil gå den naturvidenskabelige vej. Ikke blot er fremtidens industri helt afhængig af at få kvalificerede medarbejdere med den baggrund, hvorved både jobmuligheder og løn burde lokke. Det naturvidenskabelige eventyr burde samtidig i sig selv fascinere. Det er her, vor tid for alvor adskiller sig fra fortiden, og det er på mange måder herfra, de største samfundsforandringer kommer, og de største mysterier findes. Det burde da kunne tiltrække unge.

IKKE DESTO mindre hviler bekymringen på en misforståelse. Gymnasiereformen giver faktisk naturvidenskaben nye muligheder, og ikke mindst fag som biologi, naturgeografi og kemi får sammen med fysik og matematik nye muligheder - også i de mange tværfaglige sammenhænge, der tegner sig. Men gymnasierne kan jo ikke tvinge de unge til at vælge den gamle 'kongevej' - matematik og fysik på højeste niveau - når der nu er så mange andre måder at blande fagene på.

Løsningen ligger ligefor: Det er de højere læreanstalter, der må ændre deres krav til, hvilke fag studenterne på forhånd skal have været igennem. Alt tyder da også på, at et højt gennemsnit og en høj motivation er langt vigtigere indikatorer for, hvordan man klarer sig på universitetet, end præcis hvad man har foretaget sig i gymnasiet - måske endda for et år eller to siden. Universiteterne bør ikke afskære sig selv fra interesserede unge, de endnu ikke har lært at kende, og selv fået chancen for at forme. Gymnasiereformen bliver kun et problem for de naturvidenskabelige uddannelser, hvis de ikke selv kender deres besøgelsestid.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere