REGERINGENS LINJE er velkendt. Det var rigtigt at gå i krig mod Irak. Vores soldater bliver der, så længe den irakiske regering, som de udenlandske soldater holder ved magten, ønsker det. På det punkt er Anders Foghs (V) handlekraft deponeret langt fra Danmark. Hos ukendte irakiske politikere, hvis man er venlig. Hos præsident Bush i Washington, hvis man ser lidt mere kynisk på det. Stadig flere danskere er utilfredse med regeringens svar, og det kan man ikke fortænke dem i. Men hvad kan de utilfredse gøre ved det? Ikke ret meget, så længe vi ikke har en opposition, der træder i karakter og lægger et alternativ frem. Efter først at have stemt imod krigen har S og R med få nuancer loyalt bakket op om den militære indsats i Irak. Når man i disse dage spørger talsmænd for både regering og opposition om, hvornår de danske soldater skal hjem, lyder deres næsten enslydende svar: Det må vi se på, når valget er overstået. Det irakiske, altså, ikke det danske. For det danske valg vil - at dømme efter de nuværende meldinger - ikke for alvor gøre nogen forskel. DET SKAL indrømmes, at det ikke er nemt at formulere et uangribeligt alternativ til regeringens 'lad os vente og se' - og 'det skal nok blive bedre'-holdning. Når det ikke er nemt, så er det, fordi der ikke længere findes nogen sikker vej frem mod en entydigt bedre fremtid i Irak - hvis der nogensinde har gjort det. Ligegyldigt hvad USA og koalitionen gør, kan meget gå galt, og dermed er der ingen risikofri eller bare rigtig gode alternativer. Den opposition, der fra starten stemte imod krigen, har imidlertid et alternativ. Den kan sætte en frist for, fra hvornår Danmark ikke længere direkte og indirekte vil deltage i myrderier og overgreb i et usikkert måls hellige navn. Den kan opstille kriterier for, hvad der skal til for at gøre en længerevarende dansk indsats meningsfuld. Den kan erstatte den nuværende vilje til at bide tænderne sammen og lukke øjnene med et løfte om, at Danmark gerne vil hjælpe en kommende irakisk regering, der har tilstrækkelig meget legitimitet og støtte i befolkningen til at kunne invitere hjælpere indenfor, der ikke behøver væbne sig til tænderne og skyde sig vej frem. Vi véd, hvad regeringen vil. Den vil følge USA i tyndt og tykt. Det var klogt under den kolde krig, så det må også være det bedste nu. Længere er den ikke. Hvis vi ikke har en opposition, fordi den kan tage bestik af, hvad Danmarks reelle interesser er, og hvad danskerne faktisk bekymrer sig mere og mere om, hvad har vi så en opposition til?