PALÆSTINENSERNE kunne ikke have valgt en bedre efterfølger til Yassir Arafat på præsidentposten end Mahmoud Abbas. At de er klar over det fremgår tydeligt af den store deltagelse i forgårs ved de første frie, almindelige valg i de arabiske landes historie. Valget af Mahmoud Abbas har trukket tæppet væk under den israelske ministerpræsident Ariel Sharons påstand om, at han ikke kan indlade sig på forhandlinger med den palæstinensiske side i konflikten, fordi Israel ikke havde en troværdig palæstinensisk partner. 62 pct. af vælgerne stemte på Mahmoud Abbas og bekræftede således, at de ønskede en pragmatisk leder, der søger fred med Israel. Han har undsagt terror som middel til at nå den palæstinensiske befrielsesorganisation, PLO's mål, lige siden begyndelsen af 1970'erne. Det var Mahmoud Abbas, som var hovedmanden på den palæstinensiske side under Oslo-forhandlingerne i 1993, og så sent som for to år siden erklærede han det såkaldte Genève-fredsinitiativ sin støtte. VED AT STEMME på Mahmoud Abbas har et flertal af palæstinenserne klart tilkendegivet, at de støtter hans krav om en genoptagelse af de politiske forhandlinger med Israel, der blev afbrudt, da intifadaen begyndte for over fire år siden. Målet er en palæstinensisk stat på 22 pct. af det oprindelige Palæstina med hovedstad i Øst8jerusalem som Israel illegalt annekterede kort efter Seksdageskrigen i 1967. Det palæstinensiske flertal har nu bekendt kulør. De to terrororganisationer Hamas og Jihads tilhængeres boykot af valgene afslørede de ekstremistiske bevægelsers svaghed. Den største, Hamas, har erklæret, at den kan samarbejde med den ny præsident, men at den forbeholder sig retten til 'valg af modstand'. SPØRGSMÅLET er om de øvrige implicerede parter i Palæstina-konflikten vil forstå at udnytte det palæstinensiske fredsudspil. I det korte løb må EU-landene derfor investere i beskæftigelsesfremmende projekter, og Israel må begynde at løslade et antal af de 7.000 palæstinensere, der sidder i israelske fængsler og fangelejre. Og USA, den såkaldte køreplan for freds anfører, må indse, at de tider er omme, hvor palæstinenserne vil lade sig nøje med forslag til midlertidige politiske løsninger. De ønsker en klar melding vedrørende deres nye stats grænser og omfanget af dens suverænitet. Det må være USA's opgave at gøre den israelske befolkning forståeligt, at Israel nu har den første, og måske sidste mulighed for, efter 55 års stridigheder at opnå fred og sikkerhed. Det forudsætter israelsk vilje til at returnere til palæstinenserne, det de er blevet berøvet siden Seksdages8krigen. Det burde være et overkommeligt offer for israelerne, forudsat at det ikke bringer deres sikkerhed i fare.