DE CHILENSKE domstoles beslutning om at retsforfølge landets tidligere diktator, Augusto Pinochet, for de forbrydelser, han og hans regime begik mellem 1973 og 1990, har ikke kun stor betydning for Chile. Der er tale om et gennembrud for menneskerettighederne, og de hårdt prøvede chilenere sætter et eksempel, andre lande kan følge. For desværre er diktatorernes tid ikke forbi endnu, selv om en bølge af demokratiseringer er gået over verden i de forløbne 10-15 år. I Chile har militærdiktaturets folk i årevis forsøgt at beskytte sig selv ligesom i Argentina. De har truet med uro og kup, når det blot kom på tale at stille dem for retten, og de har udnyttet den lovgivning og betjent sig af de dommere, de selv var med til indføre og indsætte. I mange år var frygten for et opgør med fortidens skygger fremherskende i Chile og andre nye, spinkle demokratier. Hvorfor grave fortiden op, når nutiden er fuld af håb, lød et af argumenterne. I mange år var nogle få venstreorienterede, enkerne og de forældreløse efter ofrene og intellektuelle som forfatteren Ariel Dorfmann ene om at holde fast i det synspunkt, at regnskabet måtte gøres op. Forbrydere skal betale for deres forbrydelser, ofrene skal have oprejsning, og ikke mindst skal et samfund gøre rent bord og rydde op i alle hjørner som en forudsætning for at komme videre, lød deres argument. SAMMEN MED udenlandske advokater som den spanske dommer Garzón og lokale dommere holdt de fast, og Augusto Pinochet bliver nu anklaget for mord og andre forbrydelser, der bl.a. er begået inden for rammerne af den såkaldte Operation Condor. Det var et samarbejde mellem latinamerikanske diktaturer, der fik aktiv støtte fra USA. Retssagen mod Pinochet og andre sager bliver derfor også en lejlighed til at kaste et nyt historisk lys ikke blot over diktaturerne, men også over amerikansk politik i området siden slutningen af 1960'erne. Amerikanerne har selv bidraget til afklaringen ved at frigive dokumenter, som afdækker USA's rolle og medansvar. Men nu skal også denne del af arbejdet gøres færdigt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.