At Socialdemokraterne i denne uge har lanceret et skatteudspil, kommer sikkert som en overraskelse for en del. Med god grund har mange danskere været mere optaget af at kapere konsekvenserne af flodbølgen i Sydøstasien, end i at følge med i striben af valgudspil fra Socialdemokraterne. Ikke desto mindre er der god grund til at kaste et blik på det socialdemokratiske udspil. Det er nemlig noget af det mest fornuftige, vi længe har set på skatteområdet. Med tydelig inspiration fra den seneste vismandsrapport tager Socialdemokraterne fat de rigtige steder, når det gælder de to største udfordringer i den økonomiske politik - nedbringelsen af arbejdsløsheden og udvidelsen af arbejdsstyrken. Hovedgrebet er en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 7.200 til 13.300 kroner kombineret med en fjernelse af mellemskatten på seks procent og en forhøjelse af topskatten fra 15 til 21 procent. Ifølge vismændenes beregninger er netop en forøgelse af beskæftigelsesfradraget den bedste form for skattelempelser, hvis målet er at få flere i arbejde og lokke flere ud på arbejdsmarkedet. Et højere beskæftigelsesfradrag er den helt rigtige vej at gå, og man må glæde sig over, at den socialdemokratiske formand, Mogens Lykketoft, har droppet den skepsis over for fradraget, han havde i sin tid som finansminister. Også udspillets forslag om bedre kontrol med virksomhedernes skattebetalinger og et loft over fradraget for pensionsindbetalinger er gode. Eneste store mangel - og den er meget stor - er beskyttelsen af de urimeligt lave ejendomsskatter. Som vismændene påpegede i deres seneste rapport er den aktuelle ejendomsværdibeskatning så lav, at den indebærer en subsidiering af ejerboligerne. Der er med andre ord tale om indirekte statsstøtte til boligejerne. Og det på et tidspunkt, hvor der mere nogensinde er brug for et råderum til at sætte skatten på arbejde ned, så vi kan få flere i beskæftigelse. Den manglende vilje til at øge boligskatterne og bruge pengene på en substantiel nedsættelse af skatten på arbejde, er fortsat en af de største undladelsessynder i nyere dansk politik. Og dyreste. Ifølge de økonomiske vismænd koster den lave ejendomsværdibeskatning milliarder af kroner, som kunne være blevet brugt på at nedsætte skatten på arbejde. Man tør næsten ikke tænke på, hvor mange ekstra job, der kunne være blevet skabt, hvis skiftende regeringer havde haft modet til at tage statsstøtten fra boligejerne og i stedet stimuleret beskæftigelsen.