ÅR EFTER ÅR er EU's hovedkvarter i Bruxelles blevet centrum for stadig større og mere vidtrækkende beslutninger og begivenheder. Tænk bare på det år, der er gået: Udvidelsen med 10 nye lande blev en realitet. Et udkast til fælleseuropæisk forfatning blev vedtaget. Beslutningen om at åbne optagelsesforhandlinger med Tyrkiet blev truffet. Og så var der det nyvalgte Europaparlament, der sagde nej til den nye kommission og tvang Berlusconi til at trække sin kommissær tilbage. 2005 ligner et ganske anderledes år, et folkets år. Ingen af de beslutninger, der står på dagsordenen i Bruxelles, kan måle sig med betydningen af de folkeafstemninger, der i en halv snes lande skal afholdes om den europæiske forfatning. Ni lande vil holde folkeafstemning i år eller tidligt næste år. I Tyskland arbejdes der på en ændring af grundloven, så EU-forfatningen også dér kan møde folkets dom. FØRSTE SLAG står i Spanien, hvor der er lagt op til en ganske interessant debat. Spanien blokerede forfatningen sammen med Polen i håb om at bevare en uforholdsmæssig stor stemmevægt. Blokaden blev først opgivet, da en socialistisk regering kom til - og dermed har socialisterne solgt ud af Spaniens indflydelse i Europa, siger de konservative. Men ifølge Zapatero, den nye ministerpræsident, bliver Spaniens velfærd først og fremmest afgjort af udviklingen i det samlede Europa. Og det er derfor i strid med spanske interesser at blokere for et stærkere og mere velfungerende EU. Debatten i Frankrig, der formentlig også stemmer i foråret, vil belyse andre temaer. Socialisternes venstrefløj agiterer for et nej, fordi forfatningen ikke gør nok for at sikre velfærdsstaten. Samtidig angribes forfatningen fra det nationalistiske højre. Og sådan fortsætter hvert land, hvert folk med at sætte forfatningen i nye lys, indtil det bliver nej et eller andet sted. BARE ET enkelt nej er nok til, at Bruxelles kommer tilbage i fokus. Lederne af de 25 lande må drage en konsekvens. Skal man lade hele demokratiseringen falde og bare fortsætte som nu? Skal de bare have en forklarende bemærkning og en ny afstemning? Skal man gå endnu længere i retning af et føderalt demokrati? Eller skal man tolke det sådan, at det pågældende land har meldt sig helt ud af foreningen? Det er naturligvis lidt unfair, at vælgerne ikke aner, hvad de får ud af et nej. Og at alle andre må bøde, hvis forfatningen virkelig falder. Men lad os nu ikke tage sorgerne på forskud. Lad os bare nyde folkets år, så længe det varer.