VENSTRE HAR efterhånden været involveret i så mange sager om økonomisk plat, svindel og humbug, at det bliver stadig sværere at opfatte Peter Brixtofte som et enkeltstående tilfælde. På under én uge har Rigsrevisionen kritiseret først kirkeminister Tove Fergo (V) og siden hen tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt (V) for økonomisk at have tilgodeset deres egen familie, venner og bekendte. Alle tre venstrefolk har demonstrativt bevist over for offentligheden, at de ikke ejer blot en svag fornemmelse for, hvor grænsen bør gå mellem på den ene side at forvalte skatteydernes penge og på den anden side at pleje privatinteresser. Alle tre venstrefolk har excelleret i et så overlagt magtmisbrug og manglende fornemmelse for retsstatens basale principper, at de ikke længere kan tages alvorligt som folkevalgte, endsige som ministre. Kirkeminister Tove Fergo havde ifølge Rigsrevisionen ikke den »fornødne bevillingsmæssige hjemmel« til at løfte sin mand, sognepræst Peter Fergo, op i en højere lønramme, hvormed han fik en efterbetaling på 150.000 kroner. Tidligere miljøminister, nu fødevareminister Hans Christian Schmidt sikrede ifølge Rigsrevisionen ikke, »at de grundlæggende principper om åbenhed, gennemsigtighed og ligebehandling blev fulgt«, da han uddelte 50.000 kroner og en landejendom til sin tidligere arbejdsplads, Sommersted Skole i Vojens. Peter Brixtoftes excesser er mere velkendte. Samlet set tegner der sig et billede af en flok venstrefolk, der har ladet sig forblinde af egen magt. HELDIGVIS ER Danmark ikke generelt hærget af korruption forstået som direkte kontant bestikkelse. Til gengæld er der en udbredt grad af klientilisme og nepotisme, helt ude fra de mindste lokale forældreråd og - altså nu også - hele vejen op gennem systemet til regeringens top. Det er derfor skæbnens ironi, at statsminister Anders Fogh Rasmussen kort før sin tiltræden proklamerede et opgør med sammenblandingen af offentlige og private interesser: »Det er farligt for folkestyret, hvis socialdemokrater sidder for længe på magten. For når de sidder for længe, misbruger de embedet. De baserer magten på kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning«. I dag rammer ordene direkte tilbage på Venstre som en tung boomerang. Som parti kan Venstre ganske vist endnu ikke klandres for disse tre arvtagere til P.A. Alberti. Men man kan i det mindste forvente en eller anden form for konsekvens. Foreløbig har regeringstoppen og V-partifællerne valgt at bagatellisere problemet. Men jo flere sager, der opstår, og jo længere tid mentaliteten accepteres, jo mere vil sagerne klæbe fast til Venstre som parti.