REGERINGENS særlige højskoleudvalg lægger op til, at landets højskoler skal begynde at udbyde hf-enkeltfagskurser. Baggrunden er reel nok: Højskolernes elevtal dykker - og bortset fra en god håndfuld veldrevne højskoler er højskolebevægelsen i dyb krise. Spørgsmålet er imidlertid, om hf-kurser er den rette vej frem. Det danske uddannelsessystem mangler ikke just flere hf-kurser. Overalt i landet findes utallige voksenuddannelsescentre, hvor tusindvis af voksne danskere hvert år opkvalificerer sig selv med hf-enkeltfagskurser. Og heldigvis for det. Men hvis højskolerne nu også begynder at udbyde hf-kurser, ville de i bedste fald kun få karakter af 'kostvoksenuddannelsescentre'. Og det er vel ikke ideen med højskoler? I så fald vil det være svært at begræde, hvis de dårligst drevne højskoler falder fra - i takt med at unge søger mod mere originale uddannelsessteder. At udbyde i forvejen massivt udbredte gymnasieuddannelser på de danske højskoler vil næppe sikre deres overlevelse. HØJSKOLERNE er i stedet nødt til at opdyrke deres egne særpræg, hvis de fortsat skal have en berettigelse - blandt både politikere og potentielle elever. Basalt set er efterspørgslen til stede: Kun få unge styrer i dag lige fra gymnasiet ind på universiteterne, og danske unge kan bestemt heller ikke siges at mangle penge til at betale for et tilstrækkeligt spændende højskoleophold. Naturligvis er prisen udslagsgivende, og derfor er det da fornuftigt, når højskoleudvalget lægger op til, at elevbetalingen bør halveres fra det nuværende niveau på cirka 1.200 kroner om ugen. Lavere priser vil øge elevtallet. Men der skal mere til. Meget mere. Historisk har højskolerne spillet en afgørende rolle ved at trække landbefolkningen med ind i industrialderen. Dagens højskoler er på lignende vis nødt til at finde nye presserende samfundsproblemer at løse - i stedet for blot at kopiere gammelkendte løsninger. Mest oplagt ville højskolerne kunne spille en ny vigtig rolle ved at inkludere flygtninge og indvandrere i samfundslivet. På samme måde som fortidens højskoler hjalp landbefolkningen med danskkundskaber og almen oplysning, bør fremtidens højskoler målrettes mod at inddrage de mest kulturelt marginaliserede grupper i dagens samfund: flygtninge og indvandrere.