EU-LANDENES ambition om at gøre Europa til verdens mest konkurrencedygtige region inden 2010 virker umiddelbart som en naiv ønskedrøm. I de senere år har den økonomiske vækst i EU-landene været omkring halvt så stor som i USA - og under en fjerdedel af væksten i Kina. Målt i forhold til omverdenen sakker EU-landene derfor gevaldigt bagud. Og det er svært at finde oplagte tegn på et omslag: I går offentliggjorde Eurostat de officielle ledighedstal for september. De viser desværre, at 19,2 millioner mennesker i de 25 EU-lande fortsat er arbejdsløse. Hertil skal lægges de millioner og atter millioner af europæere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og intet tyder på, at arbejdsløsheden vil falde mærkbart, selv når - og hvis - det forudsagte opsving for alvor sætter ind. Ganske vist forventer en række topledere i EU - ifølge en ny opgørelse fra PriceWaterhouseCoopers - stigende vækst i 2005. Men kun 22 procent af virksomhederne har planer om at ansætte flere. Europa er dermed havnet i en situation med kronisk høj arbejdsløshed. PÅ DAGENS topmøde i Bruxelles skal EU-landenes stats- og regeringschefer gøre status over deres egne Lissabonmålsætninger, herunder målsætningen om, at EU skal være verdens førende økonomi i 2010. Som afsæt for debatten ligger en rapport fra Hollands tidligere premierminister Wim Kok. Hans konklusion er klar og kontant: »Det bliver ekstremt svært at nå målet om at være verdens stærkeste økonomi i 2010. Faktisk skal vi være glade, hvis vi kan forhindre situationen i at blive endnu værre«. Årsagen er - ifølge Kok - at en række af EU-landene har været alt for langsomme til at gennemføre arbejdsmarkedsreformer. Dét er indiskutabelt rigtigt. Men det er langtfra sikkert, at lavere overførselssatser og forringede vilkår for Europas lønarbejdere i sig selv ville kunne sætte skub i økonomien. Forbedret konkurrenceevne handler nemlig ikke kun om løndumping og lavere overførselsindkomster. Tværtimod er de nordiske landes økonomiske succes i de senere år et godt eksempel på, at høje skatter og høje lønninger ikke nødvendigvis er et handikap i den globale konkurrence. Danmark, Sverige og Finland har som de eneste lande i EU formået at opfylde 2010-målsætningerne - fem år før tid. De skandinaviske lande har vist, at der findes et europæisk alternativ til den amerikanske model. Erfaringerne viser således, at det betaler sig at investere i en effektiv offentlig sektor. Et højt uddannelsesniveau og et veludbygget socialt sikkerhedsnet er heldigvis ikke en hindring for økonomisk vækst i dag. Spørgsmålet er dog, om statscheferne tør tro på mulighederne.