HVERKEN italieneren Rocco Buttiglione eller letten Ingrida Urde skal være med i den nye EU-kommission. Med Urde er sagen enkel og teknisk. Hun var ganske enkelt uværdig til at sidde i kommissionen. Buttiglione faldt derimod i en ægte værdikamp. Den italienske kandidat havde optrådt som bugtaler for Silvio Berlusconi og Vatikanet. Han lancerede sine hadefulde fordomme om homoseksualitet som særlige katolske værdier. Derved indskrev han forsætligt sit eget snæversyn i den langt større konflikt om EU's værdigrundlag. Men den er afgjort for længst: EU's nu vedtagne traktatgrundlag henviser ikke til særlige kristne værdier, men derimod til europæisk kultur og historie. Buttiglione skulle vinde tabt grund tilbage. Men stridens resultat dokumenterer til overflod, at EU ikke styres af papister i Rom eller andre trosretninger for den sags skyld. Unionen er et retligt fællesskab, der arbejder hen imod en stadig større lighed for loven inden for unionens virkefelt. Man har efterfølgende hævdet, at Europaparlamentet forhørte Buttiglione om hans religiøse sindelag. Det ville stride mod grundlaget for det europæiske fællesskab, der netop bygger på enhvers ret til at følge sin egen tro og overbevisning. Og det ville lægge gift ud for Tyrkiets eventuelle optagelse i EU. For hvordan skulle en måske islamisk kommissær kunne klare sig bedre igennem et sådant trosorienteret forhør end katolikken Buttiglione? DISSE INDVENDINGER virker lidt jammerlige. Europas katolikker har ingen grund til at føle sig nedværdiget i Bruxelles. Buttiglione skulle have ansvaret for retsområdet. Her præger religiøs tradition fortsat lovgivningen i en lang række europæiske lande. Det gælder f.eks. opfattelsen af forsørgerpligt eller fædres retsstilling i skilsmissesager, ja, endog retten til skilsmisse og utroskab, som Tyrkiet måtte erfare, og det gælder homoseksuelles ret til at indgå lovformeligt ægteskab. Hvis man mener det alvorligt med ligestilling og menneskeret, skal disse legale levn gås efter i sømmene. Ingen kunne forestille sig Buttiglione i spidsen for det projekt. Værdistriden i EU er ikke en kamp mod enkelte religioner eller særlige moralske forbehold. Den gælder den fortsatte kamp for at skille det, vi er fælles om, fra de holdninger, der måtte dele os. Lige ret for loven er forudsætningen for, at vores forskellige holdninger kan bidrage til at udvikle vores bevidsthed og dermed vores samfund.