DANSKE skolebørn kan sagtens klare nogle flere undervisningstimer. Ja, ikke blot vil de kunne klare nogle flere timer - internationale undersøgelser tyder også på, at danske skoleelever i stigende grad har brug for en øget faglig stimulering. Men danske børn er allerede væk fra hjemmet i institution i de fleste aktive, vågne timer af døgnet. Derfor handler udfordringen ikke om flere skoletimer, men snarere om at planlægge skoledagen bedre, så børnene lærer mest muligt. Sammenlignet med jævnaldrende i andre europæiske lande går danske børn nemlig kun ganske kort tid i skole. Resten af dagen tilbringes i såkaldte skolefritidsordninger, hvor det pædagogiske indhold mildest talt er svingende rundt om i landet. Nogle steder tilbydes børnene lidt lektiehjælp, men langt de fleste steder har skolefritidsordningerne desværre fået karakter af opbevaringsanstalter: tidsfordriv for børnene, indtil forældrene kommer hjem sent på eftermiddagen. Det er ganske enkelt for uambitiøst. Ingen er tjent med, at danske skolebørn blot parkeres passivt. Den mest oplagte løsning vil være at integrere skolen og skolefritidsordningerne direkte, ved at børnene får lærerhjælp til at lave deres lektier, mens de er i SFO'en. En tanke, undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) også støtter. Og det bør hilses velkomment. FORDELENE ved at bruge skolefritidsordningerne til lektiehjælp er mange: Børnene slipper for det første for at lave lektier, når de kommer hjem. Størst gavn får dog alle de mange børn, der aldrig laver lektier, når de kommer hjem - fordi deres forældre enten ikke følger med eller er ligeglade. De socialt set svageste børn ville få ro til at koncentrere sig, hvis skolefritidsordningerne understøttede undervisningen. Og det har de socialt svageste elever altså brug for, hvis de skal have en reel chance for at klare sig selv senere i livet. De fleste af dem, der har med skolebørn at gøre, er heldigvis enige om, at der er brug for at integrere skolen med SFO'en. Men kun de færreste har konkrete forslag til, hvordan det kan lade sig gøre i praksis. Barrieren er ikke overraskende spørgsmålet om de økonomiske ressourcer. Undervisningsministeren tør således ikke presse kommunerne af frygt for at komme til at hænge på regningen. Men hvis VK-regeringen mener noget alvorligt med at ville satse på grundskolen, burde lektiehjælp være et oplagt sted at investere først.